Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/05-10   -   Pressemeddelelse

Stikkontakt i bilen

Sandberg lancerer nu PowerCan, og forøger dermed konvergensen til bilmarkedet. "IT bliver mere og mere mobilt, og når man snakker mobilitet kommer man ikke uden om biler" siger direktøren om det nye produkt, der dog kan bruges til alt muligt andet end IT.

Når man pakker PowerCan ud kan man ikke lade være med at lade sig dupere af enkelheden. Den har størrelse som en almindelig coladåse. Op i kopholderen med den, cigartænderstikket i og så er der stikkontakt i bilen. Den kan bruges fuldstændig som stikkontakter i hjemmet, der er dog ikke helt den samme effekt til rådighed. Den er fin til DVD-afspillere, opladning af mobilen, mini-TV og den slags, men man skal lade være med at sætte en hårtørrer i.

PowerCan er udstyret med automatsikring, som slår fra, hvis man kommer til at sætte for stor belastning på. På den måde er bilens elektriske system beskyttet.

For at forenkle opladning af mobiler, kameraer og minicomputere sidder der et USB-stik i PowerCan. Så behøver man ikke engang at tage laderen med.

PowerCan yder op til 90W, hvilket er nok til selv kraftige, bærbare computere. Men man kan selvfølgelig også bruge den til barbermaskine, håndlampe, luftmadraspumpe og alt muligt andet.

Martin Hollerup, adm. direktør hos Sandberg, siger om PowerCan: "Det er da noget, som jeg selv har savnet mange gange. Man sidder der med alt sit elektroniske habengut, som bare ikke virker fordi det mangler strøm. Med PowerCan har vi fokuseret på at lave et handy og lækkert produkt, som kan holde til den daglige brug i bilen." Om markedsglidning siger direktøren: "Bare rolig. Det er ikke sådan at Sandberg er på vej med smarte fælge, dæktryksmålere og autostereo. Vi synes PowerCan passer godt ind i vores voksende og meget succesfulde serie af produkter til computerbrugere på farten. At mange andre så også kan have glæde af PowerCan er blot cremen på kagen."

Man kan finde nærmeste forhandler på www.sandberg.it

Relevant information

http://www.sandberg.it


Pressekontakt


Firma

Sandberg A/S
Bregnerødvej 144 D1
3460 Birkerød, Danmark

  +45 48 22 22 90
  +45 48 22 22 90

http://www.sandberg.it

Modtag nyheder fra Sandberg A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire