Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/03-11   -   Pressemeddelelse

Seriøs højttalersatsning fra Sandberg

Sandberg, som for kort tid siden meldte ud at der skal erobres en bid af højttalermarkedet igen, lancerer nu på én gang to stærke højttalersystemer i ungdoms-brandet Sandberg StreetGear. Store X'er på fronterne er karakteristiske elementer i det futuristiske design for disse to vidt forskellige højttalersystemer. Selv om det er aldersgruppen 12-25 man havde i kikkerten i udviklingsfasen, er der også gode ting at gå efter for forbrugere i andre demografiske segmenter.

Den lille genistreg

Sandberg Urban StreetSound 2.0 er cool og leverer lækker lyd. De passer ind på ethvert skrivebord ved siden af computerskærmen. Men det er ikke det hele! For det her er ikke bare endnu et stereo højttalersæt. Urban StreetSound er nemlig bygget sammen med et USB lydkort. Det giver nogle fordele! For det første er de lette at tilslutte. Ét stik ind i computeren, så har højttalerne både lyd og strøm til forstærkeren - også når der ikke lige er en stikkontakt i nærheden. For det andet er det en problemløsning for de som bruger IP telefoni, voicechatter eller bare har det med at skifte mellem headset og højttalere. For med det her højttalersæt i USB-stikket kan man beholde headsettet i de almindelige mini-jackstik. Da højttalerne har deres eget lydkort indbygget, kan man simpelt hen indstille hvert program til at bruge enten headset eller højttalere. En enkel og smuk løsning på et problem som generer mange hver dag. I vanlig Sandberg stil er alt gjort så let som muligt, så installationen er driverfri.

Hvis der skal være mere af den gode lyd

Sandberg X-Plosion Speaker Set 2.1 er til dem der gerne vil have masser af lyd uden at skulle finde sig i store mørke trækasser. 5,25" Monster Size Dome enheden i subwooferen leverer et tæppe af bas, mens de to tilhørende 10W RMS bordhøjttalere tager sig af mellemtone, diskant og stereodynamik. Perfekt afstemt til hinanden giver de tre enheder en fantastisk lydoplevelse, der er stor nok til at spille en streetbasket bane op med de fedeste tracks fra iPod'en. Der er ikke gået på kompromis nogen steder.

Sandberg står midt i en re-entry på højttalermarkedet, som ikke mangler spillere i forvejen. Stærke produkter og gode idéer er derfor ikke nok til at få betydning på markedet. Derfor er priserne sat helt derned hvor man har svært ved at tro på at varerne er i orden. Men det er de. For målsætningen er at give forbrugerne en oplevelse af at de virkelig har gjort et godt køb ved at vælge Sandberg.

Adm. direktør Martin Hollerup siger om satsningen: "På længere sigt vil vi selvfølgelig også gerne tjene penge på segmentet. Men lige nu handler det om at få skubbet en masse gode produkter ud i markedet til fantastisk lave priser, så en masse forbrugere oplever at få meget for pengene når de vælger Sandberg. Det er budskabet, og de to StreetGear højttalere her skal nok få det understreget. Jeg håber bare at folk opfatter budskabet, så de ikke tror det er noget skrammel, når de ser prisskiltet. Man skal lægge ører til de to højttalersæt her for at blive overbevist om at det kan lade sig gøre at få god lyd uden at blive flået."

Direktøren fortsætter: "Vi har kørt på med den samme strategi inden for pegeredskaber og tastaturer - og det har virkelig givet genlyd. Det beviser bare at forbrugerne ikke er dumme. De kan godt forstå man kan få mere for pengene når man vælger produkter fra en producent, som ikke kører med megastore marketingbudgetter. Den slags kan jo kun komme ét sted fra i sidste ende. Sådan er det."

Urban StreetSound 2.0 USB
http://www.sandberg.it/product/Urban-StreetSound-2.0

Varenr.: 125-22
EAN: 5705730125225

Vejl. uds.: kr. 199,00

- USB interface
- Power consumption: 500 mA
- USB cable length: 1.5 metres
- Speaker cable length: 1.2 metres
- Power RMS: 2 x 3 W
- Driver unit: 2 x 2.5"
- Frequency response: 20 Hz ~ 20 KHz
- Sensitivity: 80 dB
- Dimensions WxHxD: 63x75x63 mm


X-Plosion Speaker Set 2.1
http://www.sandberg.it/product/X-Plosion-Speaker-Set-2.1

Varenr.: 125-23
EAN: 5705730125232

Vejl. uds.: kr. 499,00

- Connectors: 3.5 mm MiniJack male / 2 x RCA male
- Power source: 230 VAC
- Subwoofer in wooden housing
- Speakers x 2 / Subwoofer:
- Driver unit: 2.5"/5.25"
- Output power: 10 W RMS / 20 W RMS
- Frequency response: 20 Hz ~ 20 KHz
- Sensitivity: 65 dB
- Dimensions WxHxD: 63x75x63 mm / 343 x 242 x 352 mm

(Vejledende udsalgspriser er angivet inkl. moms.)

Relevant information

http://www.sandberg.it


Billeder


Pressekontakt


Firma

Sandberg A/S
Bregnerødvej 144 D1
3460 Birkerød, Danmark

  +45 48 22 22 90
  +45 48 22 22 90

http://www.sandberg.it

Modtag nyheder fra Sandberg A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire