Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/03-11   -   Pressemeddelelse

Trådløs strøm gør hverdagen lettere

Lige så stor en fornøjelse det er at arbejde med en trådløs mus, lige så stor en frustration er det når den løber tør for strøm. Enten skal man vente timer på at den lader op, eller man skal i byen efter nye batterier. Sandberg introducerer en meget nem løsning på problemet: En trådløs mus som lever af trådløs strøm - helt uden batterier.

Det lyder næsten som ren science fiction at en mus kan operere helt uden batterier og blot få strøm efterhånden som den har brug for det - helt uden ledning i musen. Men i sidste ende er der intet banebrydende i det. Det er teknologi som vi kender fra elektriske tandbørster og induktionskomfurer, som nu har fundet vej til computermus.

Faktisk er det ikke engang nyt i computermus, for den nye mus fra Sandberg har i flere år haft en mere simpel forgænger, der fungerede efter det samme grundprincip om at lægge en elektrisk spole ud i hele musemåtten og tilsvarende have en spole i bunden af musen, som inducerer elektricitet.

Den nye Sandberg Wireless BatteryFree Mouse Pro har fået et flottere design og flere funktioner. Nu er der scrollhjul til både lodret og vandret, og der er kommet flere knapper til dobbeltklik og navigation på internettet. Musen kommer også med et stykke konfigurationssoftware, så man kan ændre på knappernes funktion.

Sandbergs administrerende direktør Martin Hollerup lægger også vægt på det grønne aspekt i produktet: "Prøv at forestille dig, hvor mange batterier der bliver brugt i computermus. En mus er en af de batteridrevne apparater, der er i drift i allerflest eksemplarer og anvendes i allerflest timer om dagen. Det er et helt enormt forbrug, uanset om vi taler om engangsbatterier eller genopladelige batterier. Det er jo helt forståeligt at man gerne vil af med ledningerne til sådan noget som en mus, hvor bevægelighed er afgørende vigtigt. Men det har betydet en betydelig belastning af miljøet at hundredvis af millioner computermus verden over er udskiftet med trådløse og dermed batteriforbrugende mus."

Direktøren fortsætter: "Det er her vores teknologi med trådløs strøm kommer ind i billedet. Vi undgår fuldstændigt batterier. For hver trådløse mus i verden der skiftes ud med en af vores batterifrie versioner, mindsker vi miljøbelastningen. Det har jeg det ret godt med."

Den nye batterifrie mus fra Sandberg er et herligt bekendtskab. Den bliver ikke skiftet ud med det samme! Den ligger supergodt i hånden, den er let at have med at gøre og de ekstra faciliteter i musen gør hverdagens arbejde lidt lettere. Den er kommet for at blive!

Relevant information

http://www.sandberg.it


Billeder


Pressekontakt


Firma

Sandberg A/S
Bregnerødvej 144 D1
3460 Birkerød, Danmark

  +45 48 22 22 90
  +45 48 22 22 90

http://www.sandberg.it

Modtag nyheder fra Sandberg A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire