Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/09-10   -   Pressemeddelelse

SAP er Danmarks bedste ERP-leverandør

Den danske afdeling af SAP er blevet kåret som Danmarks bedste ERP-leverandør af Computerworld Top 100, som hvert år kårer it-branchens dygtigste virksomheder.

Skal man investere i et nyt ERP-system, så er SAP et godt sted at starte. SAP Danmark er nemlig blevet kåret som årets bedste ERP-leverandør herhjemme i Computerworld Top 100, foran Microsoft huset Elbek & Vejrup A/S og Microsoft Development Center på hhv. anden og tredjepladsen. De globale konkurrenter Lawson og Oracle er først at finde på hhv. 4. og 7. pladsen. ERP-løsninger er af Computerworld Top 100 defineret som komplette virksomhedsløsninger, der kan håndtere alle firmaets it-forretningsprocessor - eksempelvis styring af økonomi og produktionsforhold.

Flere end 500 it-virksomheder er vurderet i Computerworld Top 100, og SAP Danmark, der også fik en flot tredjeplads i supersværvægterkategorien, har klaret sig godt i målepunkterne; vækst, afkastningsgrad, overskudsgrad og effektivitetsgrad, som alle virksomhederne er blevet vurderet på.

Hos SAP Danmark er man selvsagt meget glade for kåringen, og ifølge country sales director, Thomas Djursø, er det en naturlig følge af SAPs strategi og meget stærke branchespecifikke produktportefølje:

"Man kan sige, at krisen har givet os en hjælpende hånd, fordi vi det sidste års tid har set en kraftig konsolideringsbølge i markedet. Sammen med vores standardløsninger er det faktisk et emne, vi har prædiket igennem mange år. Kåringen som Danmarks bedste ERP-leverandør er et tydeligt tegn på, at vores strategi er rigtig, og vores produkter er nogle af de bedste på markedet. Fremadrettet vil vi fortsat arbejde benhårdt på at udvikle nye løsninger, der udnytter nye teknologier, såsom in-memory og mobile enheder, og som hurtigt og effektivt leverer værdi for vores kunder."

Relevant information

http://www.sap.dk


Pressekontakt


Firma

SAP Danmark A/S
Lautrupsgade 11
2100 København, Danmark

  +45 2222 0707

http://www.sap.dk

Modtag nyheder fra SAP Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire