24/03-14
-
Pressemeddelelse
Huslejenævn og boligret vildt uenige om huslejen for privat lejemål
Et medlem hos SAPU.dk får først nedsat huslejen på sin lejlighed til kr. 1.773,00 pr. md. inkl. forbrug for en 2 værelses nær Amager Strandpark. Da udlejeren efterfølgende, som følge af rådgivning fra SAPU.dk, stævner lejer i boligretten bliver hele sagen vendt på hovedet. Behovet for forenkling af reglerne i lejeloven er destilleret i denne sag, siger Mark Jensen fra SAPU.dk
En udlejer får først et krav om nedsættelse af huslejen fra kr. 6.200,00 til kr. 1.773 pr. md. inkl. forbrug, herunder et krav om tilbagebetaling af mere end kr. 80.000,00 til lejer fra huslejenævnet.
Efter konsultering hos SAPU.dk og en vurdering af afgørelsen fra Tårnby Kommunes huslejenævn, bliver det besluttet sammen med udlejer, at der skal udtages stævning i sagen idet afgørelsen forekommer fuldstændig tilfældig og uden nogen som helst grad af rimelighed overfor udlejer.
Afgørelsen som udlejer modtager fra Huslejenævnet er på 1 A4 side, og er en økonomisk bombe - hvordan kan et huslejenævn vurdere at en lejlighed i København skal koste kr. 1.773 kr. pr. md spørger Mark Jensen, SAPU.dk. I tillæg er afgørelsen udokumenteret, trods at nævnet har pligt til at dokumentere deres afgørelser med sammenligningslejemål, og på den baggrund besluttes det at stævne lejer i boligretten, hvor det således er lejer der skal løfte beviset for at nævnets afgørelse er korrekt.
Boligretten afviser nævnets afgørelse fuldstændig og fastsætter nu lejen til de oprindelige kr. 6.200,00 pr. md. hvormed den fuldstændig underkender huslejenævnet.
For den pågældende udlejer er det selvsagt en følelsesmæssig anstrengende sag, først at få et brev som er total ødelæggende for hendes økonomi og derefter opleve at den pågældende afgørelse fra nævnet var lodret forkert.
Det er simpelthen for dårligt, at man har et system som udsætter almindelige mennesker for den slags, udtaler Mark Jensen fra SAPU.dk, og henviser til den omtalte revidering af lejeloven som nu skal forhandles på Christiansborg. Hvordan kan man, hvis man siger man vil forenkle lejeloven, undlade at kigge på den måde husleje bliver fastsat på, således udlejere ikke skal igennem et cirkus som har været tilfældet i den konkrete sag? Det er forkasteligt og er et udtryk for manglende politisk vilje til egentlig at ville gøre noget som helst for at skabe bedre balance på udlejningsmarkedet, slutter Mark Jensen
Pressekontakt
Mark Jensen
Indehaver
+45 40 28 28 36
+45 25 75 83 82