28/04-06
-
Pressemeddelelse
SAS og Google leverer "surfing" til forretningsviden
Virksomheder med SAS Institute og Google som leverandører kan fremover "google" sig til højaktuel forretningsviden via intranettet.
Samarbejdet mellem SAS og Google resulterer i ny teknologi, som er klar til levering til sommer.
Googles søgemaskine bliver i stand til at levere interne informationer, analyser og forretningsrapporter skabt af en virksomheds SAS® løsninger. Det nye partnerskab mellem Google og SAS har som formål at sætte virksomheder i stand til at kombinere Googles søgeteknologi med SAS' vidensløsninger. Brugere får lynhurtigt serveret virksomhedens mest relevante information ud fra et givet søgeord, hvilket giver et højt vidensniveau hurtigt og dermed forretningsmæssige fordele gennem bedre udnyttelse af virksomhedens Intelligence-løsning.
Hvis en medarbejder hos en SAS kunde søger efter "salg fjerde kvartal 2005" på virksomhedens intranet med en Google-baseret søgemaskine, vil søgemaskinen levere et snapshot af relevant viden i form af rapporter, data og analyser sammen med links til anden viden som f.eks. periodens bedst sælgende produkter, sælgeres resultater eller top 10-kunder i perioden. Kombinationen af Googles nyeste søgeteknologi og SAS® Enterprise Intelligence Platform giver brugeren adgang til bredere og dybere viden, fordi søgningen returnerer mere end brugeren selv efterspurgte. Alle søgeresultater filtreres gennem virksomhedens normale sikkerhedsprotokoller og leverer optimal viden i overensstemmelse med den enkelte brugers adgangsrettigheder.
-SAS Institute er førende på markedet for Intelligence - i særdeleshed i Danmark - men også globalt, og derfor er SAS en naturlig samarbejdspartner blandt flere andre, når vi skal levere søgeteknologi til professionel brug. Værdien af en analyse eller en rapport vokser, hvis den er hurtig og nem at finde, siger landechef Peter Friis fra Google Denmark.
-Det er naturligt at bygge bro mellem Googles vision om at organisere alverdens information og SAS' vision om at understøtte beslutningstagere med værdifuld viden, siger marketingdirektør Jim Nielsen fra SAS Institute. -Google lægger afgørende vægt på fuldstændig åben udvikling af Google OneBox, og vi deltager meget gerne i professionaliseringen af den forretningsmæssige søgning efter information.
Google OneBox for Enterprise er en del af Googles nyannoncerede søgeteknologi til professionel brug, og OneBox bruger den samme teknologi, som styrer børsinformation og vejudsigter på Google.com. Søgeresultatet kan både være statisk information og relevante links til dynamiske realtidstjenester. OneBox er udviklet sammen med SAS og flere andre aktører på markedet for professionel software - heriblandt Cisco, Salesforce.com, Oracle og Cognos. Al teknologiudvikling følger åbne standarder og åbne principper, og Google lægger interfaces ud til alle interesserede udviklere, systemintegratorer og softwareleverandører. Google har samtidig lanceret et program for udviklere, der bl.a. kan benytte et internet-community med dokumentation og specifikationer til Google OneBox og mulighed for at dele deres arbejde med andre udviklere.
Om SAS Institute
SAS leverer software og serviceydelser i verdensklasse, som giver dig grundlaget for at træffe de rigtige beslutninger. SAS Institute er verdens største privatejede softwarevirksomhed. Vores løsninger og services gør det muligt for virksomheder at omforme data fra alle forretningsområder og datakilder til værdifuld, tværgående viden - om bl.a. organisationen, leverandører og kunder. Vi har leveret forretningskritisk viden siden 1976 og i dag benyttes SAS løsninger af mere end 40.000 kunder verden over. I Danmark er vi snart 300 medarbejdere, der betjener over 700 kunder i den private og offentlige sektor.
Relevant information
http://www.sas.com/dk/3410.html
Firma
SAS Institute
Købmagergade 7-9
1150 København K,
Danmark
70 28 27 65
70 28 27 65
http://www.sas.com/dk