Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/04-07   -   Pressemeddelelse

SAS Institute vokser 22%

SAS Institutes omsætning i Danmark voksede med 84 mio. kr. i 2006. Væksten var på 22% i forhold til 2005, mens SAS Institute på verdensplan gik 12% frem til en omsætning på 10,6 mia kr. Danmarks resultater vækker international opmærksomhed.

I Danmark voksede SAS Institutes omsætning i 2006 fra 374 mio. kr. til 457 mio. kr., hvilket svarer til en fremgang på 22%. På verdensplan steg omsætningen 12% fra 9,5 til 10,6 mia kr, og SAS Institute har nu i 30 år præsteret at vokse hvert eneste år og samtidig levere et overskud.

Globalt set fik SAS Institute 1300 nye kunder i 2006, og blandt de 41 nye danske kunder finder man TV3, Basis Bank, De Gule Sider, Ballerup Kommune og Billund Lufthavn. SAS Institute udbyggede samtidig sit samarbejde med store og etablerede kunder som TDC, Nordea, Vestas og Alm. Brand. Google, Honda Motors og Macys.com er blandt de fremtrædende nye, internationale kunder.

Den danske vækst på 22% sker i et marked for software og konsulentydelser til Business Intelligence, hvis samlede vækst i 2006 var under 10% i Danmark. Både på globalt plan og i Danmark vokser SAS Institute dobbelt så hurtigt som det samlede marked, og virksomheden konsoliderer dermed sin førerposition inden for enterprise intelligence-løsninger.

International opmærksomhed
SAS Institute's fremgang er ifølge analysefirmaet IDC udtryk for modenhed i det danske marked:
-Danmark er et modent land i BI-sammenhæng, siger country director Carsten Schmidt fra analysefirmaet IDC. -Dels fordi det danske marked traditionelt er hurtigt til at tage imod nye teknologier, men også fordi danske ledere er nysgerrige og videbegærlige. SAS Institute er den største BI leverandør i Danmark. Derfor er det særdeles flot, at virksomheden kan fremvise vækstrater af denne karakter.

Verdensmarkedet for Business Intelligence voksede ifølge analysefirmaet IDC med 6% og væksten hos SAS Institute var dobbelt så stor. På denne baggrund vækker den danske fremgang på 22% international opmærksomhed, og SAS Institute's ejer og CEO Jim Goodnight knytter denne kommentar til resultatet:
-Danmark rangerer blandt højvækst-markederne i SAS Institute. Under ledelse af Mogens Weinreich har det danske marked skabt resultater over gennemsnittet og 2006 var ekstraordinært flot. Dansk ledelsestænkning og Danmarks it-mæssige modenhed danner en perfekt grobund for SAS Institute's enterprise intelligence platform, siger grundlæggeren af SAS Institute.

I Danmark beskæftiger SAS Institute 300 medarbejdere på kontorer i København og Skanderborg. I april 2007 har virksomheden 32 ubesatte stillinger.

Om SAS Institute
SAS er markedslederen i enterprise intelligence. 750 danske virksomheder og institutioner bruger software, service og konsulentydelser fra SAS til at omforme data fra mange kilder til viden. Vidensløsningerne dækker alle forretningsområder, understøtter beslutningsprocesser på alle niveauer og omfatter viden om virksomheders leverandører og kunder. Software og løsninger fra SAS udgør SAS Enterprise Intelligence Platform. 40.000 virksomheder, offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner verden over samarbejder med SAS, som er verdens største privatejede softwarevirksomhed. SAS har gennem de sidste 30 år leveret "The Power to Know®". Læs mere på: www.sas.com/dk

Relevant information

http://www.sas.com/dk/3833.html


Pressekontakt


Firma

SAS Institute
Købmagergade 7-9
1150 København K, Danmark

  70 28 27 65
  70 28 27 65

http://www.sas.com/dk

Modtag nyheder fra SAS Institute på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater