02/06-10
-
Pressemeddelelse
Bankerne bliver stadig mere optimistiske og søger at styrke deres risikostyring
Efter nogle omtumlede år er optimismen spirende i bankindustrien. Det viser en nylig undersøgelse udført af Economist Intelligence Unit (EIU). Her er 75% af de 346 adspurgte ledere inden for finanssektoren overbeviste om, at omsætningen vil stige, mens 68% forventer øget lønsomhed. Det er dobbelt så mange som i samme undersøgelse i 2009.
Der er dog også udfordringer. Ifølge svarene fra EIU-undersøgelsen kan fokus på overholdelse af lovgivningen bortlede opmærksomheden fra nye risici, mens den finansielle sektor stadig plages af en silobaseret tankegang på risikostyringsområdet. Samtidig ser mange organisationer fortsat huller i ekspertisen inden for risiko og nævner usikkerhed omkring fremtidige lovmæssige tiltag som hovedbarrieren for effektiv risikostyring.
SAS Institute sætter nu fokus på udfordringerne med SAS® Risk Management for Banking. Løsningen adresserer en holistisk risikostyring, herunder bl.a. porteføljestyring, markedsrisiko og kreditrisiko. Alt dette er understøttet af en struktur med en fælles datamodel til risikoanalyser og rapportering.
I tråd med EIU-undersøgelsen viser en analytisk rapport fra det finansielle analysefirma TowerGroup, at risikostyring fortsat er en topprioritet inden for it-investeringer, hvilket yderligere understreger betydningen af risikostyring i dagens forretningslandskab.
Se hovedpunkterne i EIU's undersøgelse.
SAS er markedsledende business analytics-udbyder og den største uafhængige spiller på business intelligence-markedet. SAS leverer innovative løsninger, der giver virksomheder grundlag for at træffe bedre beslutninger hurtigere. SAS giver dig THE POWER TO KNOW®.
Relevant information
http://www.sas.com/dk/presse/banker-risikosty
Firma
SAS Institute
Købmagergade 7-9
1150 København K,
Danmark
70 28 27 65
70 28 27 65
http://www.sas.com/dk