01/10-13
-
Pressemeddelelse
Ny stærk fusion i plastindustrien
To fremadstormende danske virksomheder, SEMEX Plastmaskiner ApS og SAXE Group A/S danner sammen SAXE Semex A/S. For med virkning fra 01. oktober er Ulrik Gert Nielsen, ejer af SAXE Group, og direktør Mikkel Enevoldsen fra SEMEX Plastmaskiner ApS blevet enige om samarbejdet, til gavn for både kunder, leverandører og virksomhederne.
- Baggrunden for fusionen er ønsket om hele tiden at kunne yde kunderne en endnu bedre service og et bredere udvalg af udstyr fra en lang række leverandører. Vi har gennem længere tid kendt Ulrik og SAXE Group som en yderst kompetent samarbejdspartner, og det lå derfor naturligt for at forene vores kræfter i et nyt selskab, siger Mikkel Enevoldsen fra SEMEX Plastmaskiner ApS.
Mikkels far, Søren Enevoldsen, der i 1973, grundlagde SEMEX Plastmaskiner, fortsætter med at arbejde for SEMEX Plastmaskiner ApS. Dermed forbliver salget af brugte maskiner og udstyr i SEMEX Plastmaskiner ApS under ledelse af Søren Enevoldsen.
- Sammen med Ulrik og hans hold af sælgere - og ikke mindst teknikere - vil kunderne opleve en mere helstøbt partner, både når det gælder projektering, teknisk vejledning ved nyinvesteringer og service, siger Mikkel Enevoldsen.
I SAXE Semex A/S vil hovedaktiviteterne ligge inden for ekstrudering, flaskeblæsning og følgeudstyr. Der er ikke ændringer i, hvilke agenturer virksomheden repræsenterer, og det vil fortsat være Mikkel Enevoldsen, der varetager repræsentationen af agenturerne.
- Denne fusion er til gavn for begge virksomheder, hvor den daglige drift af SAXE Semex, under Mikkel Enevoldsens ledelse, kombineret med vores erfaringer, gør at vi har langt bedre muligheder for at udvikle os, og samtidig tage den internationale konkurrence op, siger Ulrik Gert Nielsen, fra SAXE Group A/S.
Begge parter håber at fusionen bliver godt modtaget af kunder, samarbejdspartnere og ansatte. Både Mikkel Enevoldsen og Ulrik Gert Nielsen, er sikre på at kunderne hurtigt vil kunne mærke at SAXE Semex A/S bliver en stærk partner.
###
SAXE Semex A/S er en videreførelse af aktiviteter omhandlende salg af nye maskiner fra SEMEX Plastmaskiner ApS. SAXE Semex A/S har specialiseret sig i udstyr til ekstrudering, flaskeblæsning og følgeudstyr til plastproduktion.
I 1973 grundlagde Søren Enevoldsen SEMEX Plastmaskiner. Firmaets idé var dengang at kunne tilbyde brugte og nye maskiner til plastindustrien i Skandinavien. Fra start har vi haft vores primære fokus på ekstrudering og begyndte tidligt at levere ekstruderingslinier til medicinal industrien.
SAXE Semex A/S fungerer som en selvstændig enhed under SAXE Group A/S, som tilbyder en lang række services og produkter, som sprøjtestøbemaskiner, automatisering, dokumentation, kalibrering og teknisk service. Alle dele af SAXE Group kan trække på ekspertise fra hinanden og tilbyder derfor markedets mest komplette portefølje til produktionsvirksomheder.
Pressekontakt:
Mikkel Enevoldsen
+45 49 13 98 10
Ulrik G. Nielsen
+45 23 99 82 96
Relevant information
http://www.hsh.as/
Firma
SAXE Group
Walgerholm 17
3500 Værløse,
Danmark
+45 51 85 73 70
+45 51 85 73 70
http://www.hsh.as/