Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/05-11   -   Pressemeddelelse

Landsdelens største skole får en Tarzanbane

En aktiv forældrekreds er den primære forudsætning for, at Dybbøl-Skolen i næste måned kan gå i gang med at etablere en Tarzanbane. Forældrene giver arbejdskraft og sponsorgaver, mens fundraising skal løfte resten. Meningen er, at skolen sammen med lokalsamfundets foreninger og beboere - lige fra dagpleje til ældrepleje - skal have glæde af banen.

Skolebestyrelsen har været i gang i nogen tid bl.a. med planlægning og fundraising, og faktisk er halvdelen af de 800.000 kr., som banen vil koste, i hus. På tirsdag, den 17. maj, indledes næste etape, nemlig aktivering af forældrekredsen i bred forstand:

- Vi har inviteret hele forældrekredsen fra 0. til 9. klasse til et møde, hvor vi skal drøfte forudsætningerne for det videre arbejde. Den efterfølgende måned kommer der fuldt fokus på at få indsamlet det resterende beløb til banen, fortæller skoleinspektør Jens Birk Thomsen.

Baggrunden for, at skolen og skolebestyrelsen er gået i gang med at etablere banen er et ønske om at give børn og unge mulighed for at bevæge sig på en både sjov, sund og udfordrende måde, fordi:

Sønderjyllands største folkeskole med 915 elever mangler udendørs aktivitetsmuligheder i frikvartererne.

Den udendørs idrætsundervisning kan gøres mere spændende, når der er udfordrende aktivitetsredskaber, som også lægger op til konkurrence.

Banen skal komme alle børn og unge til gavn, også uden for skoletid, i weekender og ferier, idet der ikke eksisterer offentlige legepladser i området. Områdets dagplejere og børnehaver er selvfølgelig også velkommen til at bruge banen.

Når Superhallen står færdig og forældre skal til sport, koncerter og store sportskampe, skal der være mulighed for, at børnene imens kan opholde sig i parken lige ovenfor, og at der dér er nogle aktivitetsmuligheder for dem.

- Forældrene får selv mulighed for at sponsere fra 50 kr. og opefter, og ikke mindst får de mulighed for at sponsere sig selv med arbejdskraft lørdag den 18. juni, hvor arealet til den 430 meter lange bane skal ryddes for de træer og buske, der står der nu. Stammer og grene bliver straks bearbejdet til flis, som skal ligge som underlag på banen, fortæller skoleinspektør Jens Birk Thomsen.

Han forventer, at arbejdet med at anlægge banens redskaber kommer i udbud i slutningen af juni, hvorefter selve arbejdet kan udføres i august-september.

Vedhæftet en projektbeskrivelse (folder), der er udarbejdet med henblik på evt. sponsorer. Den fortæller data om banen.

Evt. yderligere oplysninger hos skoleinspektør Jens Birk Thomsen, tlf. 8872 4362 / 2141 0760, eller medlem af skolebestyrelsen Jens Hansen, tlf. 7448 5463/ 2446 0099.

Relevant information

http://www.sonderborgkommune.dk/



Pressekontakt


Firma

Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg, Danmark

  88 72 50 18

http://www.sonderborgkommune.dk/

Modtag nyheder fra Sønderborg Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater