30/05-11
-
Pressemeddelelse
Sønderborg Kommune vinder 20.000 kr. for bedste intranetdesign og -layout
Arbejdspladsen Sønderborg Kommune er ved at tage et nyt intranet i brug. Onsdag den 25. maj vandt intranettet prisen for "Bedste design og layout".
- En professionel og visionær tilgang til intranettet har været kendetegnende for Sønderborg Kommune. Det har udmundet i en gennemtænkt og visuel stærk løsning. Sådan skriver leverandøren Intranote på deres hjemmeside.
Kommunikationsmedarbejder Mia Lilliendahl Larsen og grafiker Helga Kasdorf har i tæt samarbejde udviklet et moderne intranet med et nyskabende design.
Mia Lilliendahl Larsen fortPressrelease textæller:
- Det hele startede med en grafisk brainstorm i samarbejde med et designbureau. Vi ønskede et venligt og imødekommende intranet, der skulle signalere ro og tryghed. Vores tanker faldt på en frisk sommerdag på stranden, og der var her vi hentede farvetemaet sand, vand og lyng. Sønderborgs Logo, uendelighedstegnet, indgår som "kunstnerisk tema" både i baggrunden og i de forskellige dele på intranettet.
Kåringen foregik ved en konference i Odense Congress Center, hvor leverandøren IntraNote samlede alle sine danske kunder. Sønderborg Kommunes intranet var i skarp konkurrence med Lolland Kommune og Kemp & Lauritzens intranet. Vinderen blev fundet ved en afstemning blandt de omkring 150 fremmødte intranetkunder. Det blev Sønderborg Kommune, der løb af med sejren, æren og en stor check på 20.000 kr. til udvikling af intranettet.
Fakta:
Intranettet er et internt kommunikationsredskab, hvor medarbejdere kan dele viden og kommunikere med hinanden.
Prisen på de 20.000 kr. kan indløses hos leverandøren IntraNote til udvikling af intranettet.
Billedtekst:
Mia Lilliendahl Larsen (tv) og Helga Kasdorf (th) fra Sønderborg Kommunes kommunikationsafdeling modtog prisen på 20.000 kr. for "Bedste design og layout".
(Billedet er vedhæftet og til fri afbenyttelse)
Relevant information
http://www.sonderborgkommune.dk/