06/06-11
-
Pressemeddelelse
To store events på samme dag i Danseakademiet
Så er der igen stor aktivitet i Sønderjyllands Danseakademi.
Onsdag d. 8.6. skal fem elite piger vise om anstrengelserne holder, når de går til eksamen ved Den Kongelige Balletskoles leder, Niels Balle. Det sker kl 12.00 og der vil være gode muligheder for at tage billeder og evt. tale med pigerne efter eksamen, der varer ca. 1 time.
Pigerne, der er i alderen 9-12 år, danser på elitelinien ved den Kongelige Ballets afdeling i Sønderborg. De skal hvert år til eksamen for at kunne fortsætte på eliteprogrammet, så "København" kan følge med i om de lever op til de store krav, der stilles. Pigerne og deres forældre får direkte besked efter prøven.
Ved samme lejlighed skal Niels Balle vurdere nye talenter, når der afholdes åben optagelsesprøve for ALLE interesserede børn i 3.- 6. klasse kl 15.00.
Det hele foregår i balletskolens lokaler på Reimerskolen, Kirke Allé 9.
Har man som journalist ikke mulighed for at komme på onsdag, vil det også være muligt at tale med pigerne torsdag d. 16.6. kl 14-15.30 samme sted, når der prøves til deres forestilling i Augustenborg Slotspark dagen efter.
For yderligere info kontakt Melissa Mathies, 27 90 04 91.
Relevant information
http://www.sonderborgmusikskole.dk