Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/06-11   -   Pressemeddelelse

40 år med malerier, havenisser og kaktusser

I 40 år har Dan Kjeld Hymøller haft sin gang på beskyttede værksteder i Sønderborg Kommune. Det udløser Dronningens fortjenstmedalje og en fest.

Den 29. juni 1971 trådte Dan Kjeld Hymøller for første gang ind på Værkstedet Søndervang i Sønderborg. Efter en afstikker til Østerlund Værkstedet i Nordborg flyttede Dan i 2008 til Gråsten og begynder på beskyttet beskæftigelse på Den Gamle Præstegaard i Gråsten. Her er han stadig, så det er her Dan fejrer sit 40 års jubilæum på beskyttede værksteder i først Sønderjyllands Amt og nu Sønderborg Kommune.

Udover arbejdet med træ og metal på værkstederne har Dan en kunstnerisk side, så han svinger gerne penslen og maler malerier. Intet slår dog havenisser og kaktusser - det er Dans helt store interesse. Dan er også god til at huske og fortælle historier. Han kan fortælle om mange ferier og udflugter fra sit liv, altid med årstal på og hvem der var med.

Dans jubilæum fejres med en fest den 29. juni på Den gamle Præstegaard, Slotsbakken 10, Gråsten mellem kl. 11.00 - 13.30 for værkstedets brugere og indbudte gæster. Pressen er velkommen til at kigge forbi og få en snak med Dan.

På jubilæumsdagen tildeles Dan Dronningens fortjenstmedalje. Den overrækkes af Jørgen Jørgensen, formand for Sønderborg Kommunes social- og sundhedsudvalg.

Yderligere oplysninger hos Turi Lind-Jakobsen på tlf. 88 72 62 70.

Relevant information

http://www.sonderborgkommune.dk/


Pressekontakt


Firma

Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg, Danmark

  88 72 50 18

http://www.sonderborgkommune.dk/

Modtag nyheder fra Sønderborg Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater