05/07-11 - Pressemeddelelse

Chicago indviede Mølleparken med maner

Legendariske Chicago leverede torsdag aften en forrygende koncert på den ombyggede og udvidede friluftsscene i Mølleparken i Sønderborg.

Gud - er der virkelig så mange i Sønderborg, der kan huske Chicago? Det var den første tanke, der slog ned i denne koncertanmelder, da han så de fyldte siddetribuner i Mølleparken tæt på koncertstart kl. 20. De nye siddetribuner var fyldt op til sidste plads - sådan så det i hvert fald ud, selvom Jes Johansen fra Kultur i Syd påstod, at der faktisk var plads til 2.000 flere publikummer.

Chicago var i 70´erne kendt som et forrygende liveband. Faktisk udgav de i 1971 en firedobbelt live LP - Live At Fillmore. Meget usædvanligt, selv for den tid, hvor et musiknummer godt kunne vare 18 minutter med mange og lange guitarsoloer og måske også en trommesolo. Det var dengang. Chicagos særkende var, og er, deres forrygende blæsersektion, der kunne trutte så taget løftede sig. Det hører også med til historien om Chicago, at der reelt er versioner af bandet Chicago. Indtil Chicago X udkom i 1976 var Chicago et fræsende jazzrock-band, der miksede et hav af gode melodier med et råt groove, der skubbede voldsomt til dansefødderne. Det ændrede sig i 1976 med nummeret "If You Leave Me Now". En smægtende romantisk ballade og rendyrket pop - sunget af Peter Cetera. Gamle fans faldt fra og endnu flere nye kom til. Siden midtfirserne har der været stille omkring Chicago. Der har kun været få udgivelser, og for mange var de nok gået i glemmebogen.

Og så står de pludselig på scenen i Mølleparken en halvkold torsdag aften sidst i juni. Hvad kan man forvente -skal vi høre pop eller groovy jazzrock? Er der overhovedet nogen af de originale medlemmer tilbage? Ingen ved det rigtigt, men 400 forventningsfulde Chicagoelskere tror på, at de stadig har noget at byde på.

Og det har de saftsuseme. De entrer scenen lidt over kl. 20 - helt uden krykker og rollatorer. Og så går festen ellers i gang. Den første halve time er det de helt gamle sager - blandt andet forrygende udgaver af Does Anybody Really Know What Time It Is og Beginnings - begge fra deres første plade fra 1969. Det er sikkert og stramt leveret og blæsergruppen viser sig at være den originale fra gamle dage. Og de gamle drenge kan stadig trutte, så låget ryger af. Udover blæsergruppen er Robert Lamm stadig med fra gamle dage. Han står støt bag sit keyboard og styrer slagets gang. Guitaristen Terry Kath døde helt tilbage i 1978 og er erstattet af en yngre udgave - Jason Scheff - der også synger på de fleste numre, nu hvor Peter Cetera heller ikke er med mere.

Hele ni mand fylder scenen godt ud, og på det lille danseområde foran scenen er lyden er ganske enkelt fremragende. Lydstyrken er lige tilpas og det hele lyder sprødt og lækkert. Dejligt for en gangs skyld ikke at få blæst ørerne af til en rytmisk koncert - det sker desværre alt for ofte.

En halv time inde i koncerten sker det så. Robert Lamm slår på keyboardet tonerne an til et velkendt nummer. Der lyder et jubelbrøl fra 3999 mennesker, alle rejser sig op, lighterne tændes, og der er bølge og fællessang. Jo - If You Leave Me Now er stadig et sikkert hit, især blandt damerne, der næsten får tårer i øjnene af genkendelsen glæde og de flashbacks til festerne i 70´erne, der nu vælter frem.

Det er en fest, der fortsætter med flere søde damenumre som Baby What A Big Surprise og You´re The Inspiration. Fyrene på scenen blinker til damerne og Jason Scheff smider flere gange sit svedige guitarplekter ud til en heldig griber. Og alle vi andre er også lykkelige, da vi får Saturday In The Park og I´m A Man. Helt symbolsk runder Chicago den forrygende koncert af med Feeling Stronger Everyday. Til overmål får vi så også I Just Wanna Be Free og 25 or 6 to 4 - med det fantastiske guitarriff-intro man helt havde glemt - som ekstranumre.

Det var stort - og vi fik også en trommesolo.