06/07-11
-
Pressemeddelelse
Kommunen udklækker ledere
Sønderborg Kommune begynder nu at se frugterne af flere års satsning på at give ledere en egentlig lederuddannelse - nemlig at flere og flere beslutter sig for at uddanne sig til at blive ledere, dels at flere går på universiteterne for at gennemføre masteruddannelsen i ledelse.
- Det offentlige Danmark står og mangle ledere, når vi blot kigger få år frem. Og den mangelsituation vil Sønderborg Kommune forsøge at undgå. Vi gør flere ting. Vi uddanner vores nuværende ledere i at blive bedre ledere i et tre måneders forløb med teori og øvelser. Vi udklækker nye ledere, hvor talenter over nogle måneder finder ud af, om de vil lære at blive gode ledere. Vi sender ledere på diplom-uddannelsen i ledelse, og vi sender erfarne folk af sted på en masteruddannelse i ledelse, oplyser vicekommunaldirektør Jørgen Eriksen.
Det første hold af ledertalenter sluttede deres introduktion før sommerferien, og et nyt begynder til august. Den første leder har i fredags afsluttet den nye master-uddannelse i offentlig ledelse (FMOL). Det er Michael Holst, direktør for kommunens interne stab, som i fredags forsvarede sin master-afhandling.
Den nye masteruddannelse i offentlig ledelse er tilrettelagt af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og konsulenthusene Ankerhus A/S og Udviklingskonsulenterne ApS.
Masteruddannelsen er gennemført på minimumstiden på to år for at få "˜overstået' den ekstra belastning, det har betydet for både familie- og arbejdsliv. Lidt mindre intensivt kan masteruddannelse strække sig over seks år.
- Det har været meget krævende, men nu har jeg til gengæld også fået genopfrisket den metodiske og akademiske arbejdsproces og lært, hvordan teoretiske perspektiver kan forbedre den daglige arbejdsdrift, siger Michael Holst.
Han er tidligere linjeofficer og kaptajn i livgarden og med en udsendelse til Kosovo på hold 1, mangler han bestemt ikke ledelseserfaring:
- Ledelse vidste jeg en masse om, efter mine mange år som officer i hæren. Men jeg havde nogle helt konkrete områder, hvor jeg manglede kompetencerne og redskaberne til at fungere som leder i den offentlige sektor, mener direktøren.
Derfor valgte han at skrive et anvendelsesorienteret projekt om "Kompetent Ledelse" og følge undervisningen om bl.a. økonomiske teorier.
- Jeg har kunnet tilpasse modulerne til mine specifikke behov. Netop fordi jeg selv har valgt modulerne, har de direkte relevans for mit videre arbejde i Sønderborg Kommune, oplyser Michael Holst.
Helle Schulz i Ældreservice i kommunen bliver den næste leder fra Sønderborg Kommune ved eksamensbordet, når hun til august afslutter sin master i Public Management fra Odense Universitet.
Fakta:
Ca. 300 ledere med personaleansvar har gennemgået lederuddannelse på 12 dage i et samarbejde mellem Attractor og Sønderborg Kommune.
Ca. 65 ledere er i gang med eller har gennemført en Diplom-udddannelse i ledelse,
Syv ledere er i gang med en masteruddannelse i ledelse.
15 leder talenter har afsluttet et forløb, hvor de nu skal konkludere, om de vil være personaleledere. Næste hold på 21 måske kommende ledere begynder afklaringsforløbet til august.
--
Billeder kan rekvireres.
--
Yderligere oplysninger hos Jørgen Eriksen tlf. 8872 5004.
Relevant information
http://www.sonderborgkommune.dk/