01/08-11
-
Pressemeddelelse
Med vores våben KUNSTEN tager vi del i at udvikle den demokratiske samtale
Grænsebomme, censur, overvågning og mundkurve er blevet en daglig udfordring for den demokratiske kultur. Frygten for det fremmede er blevet et politisk våben, der tynger den åbne og frie debat. Det folkelige Nordafrikanske forår er sprunget ud i et åbent oprør mod despoter og tyranniske undertrykkere i regionen. De vil have demokrati. I Europa går vi baglæns og er skræmte over den økonomiske recession: Det er de andres skyld! Nationale strudsepolitiske beslutninger skaber mistillid og manglende handlekraft i fællesskabet. Derfor opstår kunstnergruppen FLASH for 3. gang som fugl Fønix under navnet FLASH-BACK. Vi vil som billedkunstnere tage stilling og søge det internationale, som billedkunstnere tage stilling og søge det internationale udvekslingsarbejde. Samarbejde med kunstnere både inden for EU og udenfor for at fremme og udvikle den demokratiske kultur. Som kunstnere har vi ikke råd til at murer os inde i æstetiske elfenbenstårne, men må med vores våben KUNSTEN tage del i og udvikle den demokratiske samtale. Vi vender os skarpt imod nationale selvgodhed og selvtilstrækkelighed og ser EU som et enestående åbent forum for udviklingen af en fri demokratisk kultur,der nedbryder nationale landegrænser
Med symbolsk udgangspunkt i AUGUSTIANA i grænselandet vil FLASH-BACK med kunstneriske virkemidler blande sig i debatten og skabe en flåde af demokratiske billedskibe, der skal sejles ned gennem Europa og vise flaget i Venedig på Biennalen i 2017. Den første udstilling der åbner søndag d 7. august kl. 14 vil blive en præsentation af de kunstnere, der har sagt ja til
Fernisering søndag den 7. august 2011 fra 14 til 17 - taler af Erik Boel landsformand for Europabevægelsen - samt billedkunstner Jan Jensen. Under ferniseringen vil der være underholdning ved Patrick Dorgan med band.
Udstillingen er åben fra onsdag den 10. august og løber til søndag den 2. oktober 2011 - Åbningstider onsdag til og med søndag fra 11.00 til 17.00.
Galleri Nørballe
Augustiana
Palævej 12
6440 Augustenborg
Relevant information
http://www.flash-back-eu.com