10/08-11
-
Pressemeddelelse
90 frivillige bestyrelsesmedlemmer til orienteringsmøde
Sønderborg Kommune har styrket samarbejdet med de frivillige sociale foreninger og organisationer ved bl.a. at ansætte en frivilligkoordinator. Og efter at Anna Elisabeth Aagaard nu har holdt møder med bestyrelserne i en snes frivillige foreninger og organisationer, har hun og chefen for hjemmeplejen, Bente Larsen, inviteret til møde.
- Jeg har holdt møder med en snes bestyrelser i frivillige sociale foreninger og organisationer og får den tilbagemelding, at de gerne vil høre mere om, hvordan hjemmeplejen i Sønderborg er organiseret og fungerer, og derfor har vi inviteret dem til en orientering, fortæller frivilligkoordinator i hjemmeplejen, Anna Elisabeth Aagaard.
Ikke færre end ca. 90 har takket ja til invitationen og deltager i mødet tirsdag den 23. august på Vandrerhjemmet i Sønderborg.
Mødets program er:
Kl. 14.00 Kaffe og velkomst ved hjemmeplejechef Bente Larsen
Kl. 14.15-15.15 Hvordan fungerer hjemmeplejen ved Bente Larsen:
- Organisering/distrikter
- Hvor mange er ansat?
- Hvilke opgaver udføres af hjemmeplejen?
- Hvad er årsagen til at borgeren kan være udsat for skiftende personale?
- Hvad koster det?
----
Hvor går grænsen mellem det frivillige og professionelle arbejde?
- Kl. 15.15-15.30 Pause
- Kl. 15.30-16.00 Kontakten og samarbejdet mellem de frivillige foreninger og hjemmeplejen ved frivilligkoordinator Anna Elisabeth Aagaard
- Kl. 16.00-16.30 Spørgsmål - debat
- Kl. 16.30 Afslutning ved Bente Larsen
Yderligere oplysninger hos hjemmeplejens leder, Bente Larsen, T 2790 5667.
Relevant information
http://www.sonderborgkommune.dk/