16/08-11
-
Pressemeddelelse
Ældre fra plejecentre mødes til Pensionade
Tangshave Bo- og Aktivitetscenter får tirsdag den 23. august besøg fra en række af kommunens øvrige plejecentre. Anledningen er den årlige Pensionade, som personalet i aktivitetscentret og de frivillige på Tangshave inviterer til.
14 hold med tre til fem deltagere er tilmeldt og skal dyste i støvlekast, risposekast, ringspil, minigolf, kimsleg, quiz, boccia og ringridning, inden konkurrencen er slut og vinderholdet kan kåres. Hovedpræmien er 1000 kr.
Uden for konkurrencen er der mulighed for at fornøje sig med andre aktiviteter, f.eks. terningekast og tombola.
Alle deltagerne mødes kl. 9, hvor der er velkomst og morgenkaffe. Derefter er der fra kl. 10 til ca. 14.30 konkurrencer - kun afbrudt af frokostpause mellem kl. 11.45 og 12.30. Omkring kl. 14.30 er der præmieoverrækkelse.
Pressen er meget velkommen til at besøge Pensionaden.
Yderligere oplysninger fås hos Lisbeth Andreasen tlf. 88 70 18 09/21 29 45 42.
Relevant information
http://www.sonderborgkommune.dk/