26/08-11
-
Pressemeddelelse
Kommunen klar til valgkampen
De politiske partier og folketingskandidaterne er i fuld gang med at forberede deres valgkamp, og flere af Sønderborg Kommunes institutioner har fået henvendelser om besøg. På den baggrund har Sønderborg Kommune besluttet selv at tage et initiativ - og sendt følgende orientering til børnehaver, skoler og plejehjem.
Folketingskandidater i Sønderborg-kredsen inviteres på en bustur én formiddag under valgkampen. Det sker med det formål at understøtte dialogen mellem folketingskandidaterne og kommunen, så kommunens borgmester på byrådets vegne, suppleret med kommunale embedsmænd, kan uddybe for folketingskandidaterne, hvilke særlige problemstillinger kommunen lægger vægt på at det nyvalgte folketing tager sig af.
Denne fremgangsmåde understøtter, at kommunens institutioner og de politiske partiers kandidater ikke arrangerer møder, besøg eller får rundvisninger i vores børnehaver, skoler eller plejehjem.
Hvis der undtagelsesvist (f.eks. på en skole) er ønsker om politisk debat, så forudsættes det, at alle opstillede partier er inviteret til at deltage på lige fod - og at aftaler om et valgkampmøde indgås af institutionslederen i samråd med direktøren.
Relevant information
http://www.sonderborgkommune.dk/