Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/09-11   -   Pressemeddelelse

3F og ProjectZero viser vej til grøn vækst

Det gør de i "Grønne veje til vækst", hvor de får følgeskab af 18 andre virksomheder, organisationer og foreninger, der præsenterer hver deres bud på veje til grøn vækst.

I løbet af ganske får år har mere end 180.000 danskere mistet jobbet. Det er især de ufaglærte jobs, der forsvinder, og de kommer ikke igen. Men hvor skal de mange ledige så finde et nyt job. Det har fagforbundet 3F et bud på, og det er helt naturligt, at netop dette fagforbund interesserer sig for de lediges fremtid. Mange er nemlig medlem af 3F.

3F har netop udgivet "Grønne veje til vækst". Her præsenterer de 19 bud på, hvordan en fokuseret satsning på grøn vækst kan skabe fremtidens arbejdspladser. I "Grønne veje til vækst" giver 3F spalteplads til 19 forskellige organisationer, foreninger og virksomheder, der hver har deres bud på, hvad der skal til for at skabe grøn vækst.

En af dem er Sønderborgs store klimasatsning, ProjectZero. 3F har tidligere givet at bud på, hvordan moderne klimaløsninger kan skabe 50.000 nye jobs. Men vækstpotentialet er langt større, siger PeterRathje fra ProjectZero:

- Det kræver, at vi i Danmark bliver meget bedre til at samarbejde på tværs af industri, kommuner og rådgivere. Vi har brug for politisk vilje til at skabe rammerne og bakke op om byernes ambitiøse planer om at blive CO2-neutrale. Hvis det sker, kan hele Danmark blive et stort demonstratorium for klimaklog byudvikling.

At der er et stort uudnyttet potentiale for energieffektiviseringer, kan man læse om i indlægget fra Danfoss Solutions A/S.

- I praksis viser det sig, at vi i dag i industrien, og uden at opfinde noget nyt, kunne reducere energiforbruget med 20 - 30 procent ved blot at anvende allerede eksisterende teknologi, skriver Johnnie R. Jensen, administrerende direktør i Danfoss Solutions. Ifølge Danfoss Solutions beregninger kan det betale sig at spare 25 procent af energien - simpelt hen fordi det er en god forretning. Investeringen kan betales tilbage på 3 - 4 år.

3F har regnet på beskæftigelseseffekten af dem mange bud, der bl.a. kommer fra Novozymes, Wave Star A/S, Dansk Byggeri, Mandag Morgen og Frederikshavn Kommune. Den samlede beskæftigelseseffekt løber op i mere end 100.000 jobs, hvoraf nogle er midlertidige.

Du finder rapporten her:

http://forsiden.3f.dk/article/20110905/NYHEDER/110909971/2140/NYHEDER

Yderligere oplysninger hos direktør i ProjectZero, Peter Rathje, på tlf. 4040 8636.

Relevant information

http://www.sonderborgkommune.dk/


Pressekontakt


Firma

Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg, Danmark

  88 72 50 18

http://www.sonderborgkommune.dk/

Modtag nyheder fra Sønderborg Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater