Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/09-11   -   Pressemeddelelse

Ny by mangler borgmester

Alle kan være med til at gøre en forskel i et demokrati, når bare man engagerer sig. Det er budskabet på Sønderborgs første demokratidag, der holdes lørdag den 17. september for beboerne i fem af byens boligområder.

Er der gemt en politiker i dig, og har du 3 - 5 mærkesager, du gerne vil kæmpe for? Så har du chancen for at stille op til borgmesterposten i den fiktive by Valgbyøster og blive borgmester for en dag.

Borgmestervalget er bare en af en række aktiviteter, der skal sætte fokus på, hvordan borgere i et demokratisk samfund selv kan være med til at påvirke beslutninger ved at engagere sig. I løbet af dagen får deltagerne også mulighed for at argumentere sig til 10.000 kroner til en social aktivitet i deres boligområde samt blive klogere på det frivillige arbejde i foreninger og bestyrelser.

Demokratidagen foregår lørdag den 17. september i et telt på græsplænen i Nørager i Sønderborg, der i dagens anledning er omdannet til den fiktive by Valgbyøster, og alle beboerne fra boligområderne Stenbjerparken, Nørager, Jørgensgård, Kløver-/Hvedemarken og Søgræsvej, Søstjernevej, Koralvej og Konkylievej er inviteret til at møde op og blive borgere i Valgbyøster for en dag.

Det er Sundhed og Trivsel i boligområderne, der har taget initiativ til arrangementet.

- Vi vil gerne være med til at slå et slag for demokratiet - især nærdemokratiet. Hvis folk ikke helt forstår, at de faktisk kan være med til at påvirke beslutninger, der har betydning for deres hverdag, forstår de jo heller ikke vigtigheden af at tage aktiv del i nærdemokratiet, siger Anja Glock fra Sundhed og Trivsel i boligområderne, der er et samarbejde mellem Sønderborg Kommune og Sønderborg Andelsboligforening.

Formanden for Borger- og Demokratiudvalget i Sønderborg Kommune, Frank Bodholdt Jakobsen, er glad for initiativet og håber, at rigtig mange beboere i de fem boligområder møder op.

- Dagen er en både sjov og lærerig øvelse i, hvordan demokratiet fungerer i praksis. Det duer ikke at brokke sig, hvis man er utilfreds med noget. I stedet må man forsøge at få indflydelse for eksempel ved at deltage i et kommunalvalg, en børnehavebestyrelse eller en forening. Demokratiet handler om at tale sammen og forsøge at nå til enighed, hvis man vil ændre noget til det bedre, siger Frank Bodholdt Jakobsen.

Demokratidagen begynder kl. 11 og sluttes af med en fest om aftenen. Valgbyøster er forbeholdt voksne over 16 år, og det er også dem, der kan stemme og stille op som borgmester. Hvis du vil prøve dine borgmesterevner af, kan du kontakte Anja Glock på amgl@sonderborg.dk eller tlf. 2790 5069. Hun kan også hjælpe dig med forberedelserne

Børn under 16 år får ikke lov til at komme ind i teltet, Til gengæld er der en masse aktiviteter for dem lige uden for heriblandt børnezumba, stomp og slackline.

For yderligere oplysninger, kontakt Anja Glock på tlf. 2790 5069.

Relevant information

http://www.sonderborgkommune.dk/


Pressekontakt


Firma

Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg, Danmark

  88 72 50 18

http://www.sonderborgkommune.dk/

Modtag nyheder fra Sønderborg Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater