Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/09-11   -   Pressemeddelelse

Kreative byrum og torvehandel på Kirketorvet

Tre pladser - eller byrum - i Sønderborg skal omdannes til kreative steder, hvor der skabes forbindelse til den store verden fra kulturbyen Sønderborg. Det kan f.eks. ske med en storskærm på gavlen af Sønderborghus.

Sådan foreslår medarbejderne i Sønderborg Kommune, at Sønderborg Kommune kan opruste på den kulturelle front og forbedre mulighederne for at vi kan blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Forslaget har vundet 1. pladsen i en konkurrence blandt de administrative medarbejdere i Sønderborg Kommune. Forslaget er udtænkt af afdelingen Bygninger og Energi.

Sammen med Sønderjylland-Schleswig kæmper Sønderborg Kommune målrettet på at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017, og nu har de administrative medarbejdere i Sønderborg Kommune givet deres bud på, hvordan der kan sættes kød og blod på kulturhovedstadsprojektet. De har i nogle timer hen over sommeren lagt deres normale opgaver til side og brugt tid på at sætte sig ind i konceptet for kulturhovedstadsprojektet. Det er sket i form af en konkurrence om de tre bedste forslag til kulturhovedstadsprojekter.

2. pladsen gik til Sygedagpengeteamet i Jobcenteret. De foreslår, at der genindføres torvehandel på Kirketorvet i Sønderborg den 1. lørdag hver måned. Der er mange gårdbutikker i området, der kan få deres egen markedsplads på Kirketorvet, der skal bugne af stande med blomster, grøntsager og frugt. Og fisk - ikke mindst. Der er ingen fiskeforretninger i Sønderborg.

3. Pladsen gik til Natur og Miljøafdelingen for forslaget om et "Sund- og Bæltcenter." Et center for havmiljø, der placeres ved det kommende kunstige rev ud for Sønderskoven. Centeret foreslås tænkt ind som en del af ramblaen - evt. som endestation.

- Projektkonkurrencen har været en stor succes og de godt 600 administrative medarbejdere har virkelig haft gang i de kreative hjerneceller. Medarbejderne har udtænkt næsten 200 forslag. Dem har de så stemt om og 41 projekter nåede frem til en stor finalerunde, der netop er afsluttet. Jeg er meget imponeret over medarbejdernes engagement. Det har vi brug for, hvis vi skal lykkes med at vinde kandidaturet, siger kommunaldirektør Alfred Holm-Petersen.

Borgmester Aase Nyegaard er rigtig godt tilfreds med medarbejdernes kreative udfoldelser.

- Det er dejligt at stå i spidsen for en butik med så mange kreative medarbejdere. De har virkelig taget kulturhovedstadsprojektet til sig og er gået ind i konkurrencen med stort engagement. De har udtænkt mange fremragende forslag, der alle bliver overdraget til Kulturhovedstadssekretariatet og kommer til at indgå i det store idékatalog, der vokser og vokser, siger borgmesteren.

Nu går Sønderborg Kommune i tænkeboks og prøver at finde ud af, hvad der kan gøres for at understøtte realiseringen af de tre vinderprojekter.

I løbet af de kommende måneder skal medarbejderne på institutionerne i Sønderborg Kommune i gang med deres egen projektkonkurrence. Hermed får medarbejderne på folkeskolerne, børnehaverne og plejecentrene mulighed for at komme med deres bud på, hvordan Sønderborg Kommune og hele grænseområdet kan løfte det kulturelle niveau til nye højder.

Yderligere oplysninger hos Udviklingskonsulent Niels Thede Schmidt-Hansen på tlf. 2790 5457.

Relevant information

http://www.sonderborgkommune.dk/


Pressekontakt


Firma

Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg, Danmark

  88 72 50 18

http://www.sonderborgkommune.dk/

Modtag nyheder fra Sønderborg Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater