04/11-11
-
Pressemeddelelse
Omkonstituering i Sønderborg
Seniorudvalget i Sønderborg Kommune har i eftermiddag valgt ny formand og ny næstformand, og borgmester Aase Nyegaard ser det som et signal til at få skabt klarhed over det politiske arbejde i kommunen.
- Vi har en politisk udfordring i at skabe arbejdsro og et konstruktivt samarbejde i byrådet. Med baggrund i budget-arbejdet har vi en lige så stor udfordring i at styrke den politiske fokus i forhold til politikområderne og en fælles forståelse af sammenhængen i opgaveløsningen.
Jeg har derfor i dag bedt administrationen undersøge de juridiske forhold omkring en omkonstituering af udvalgene. En revurdering af udvalgenes arbejdsområder vil være med til at skabe klarhed og ro og dermed grundlag for mere præcise aftaler om, hvordan vi tilrettelægger det politiske arbejde i Sønderborg byråd bedre end nu, siger borgmester Aase Nyegaard.
--
For yderligere oplysninger: Borgmester Aase Nyegaard, tlf. 27 90 02 18.
Relevant information
http://www.sonderborgkommune.dk/