Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/12-11   -   Pressemeddelelse

Drøfter kunstværk med den polske ambassade

Formanden for Kunstfonden i Sønderborg Kommune, tidligere borgmester A.P. Hansen, vil kontakte den polske ambassade for at drøfte en ide om et nyt kunstværk i vandet ud for Verdens Ende, hvor polske tropper for 353 år siden red over Alssund for at fordrive svenskerne, som havde besat Als.

Det oplyser A.P. Hansen til Sønderborg LokalTV i en udsendelse i næste uge, hvor han sammen med museumsinspektør Inge Adriansen fortæller om polakkernes overgang over Alssund.

Den 14. december er nemlig årsdagen for den polske indsats i 1658, og i Sønderborg LokalTV fortæller museumsinspektør Inge Adriansen fra Sønderborg Slot, hvorfor krigshandlingen blev så berømt, at Sønderborg er udødeliggjort i den polske nationalsangs tredje vers med ordene: Som Czarniecki i tider tunge, under svenskernes belejring vendte over havet hjemad for sit fædreland at frelse."

Den polske hærfører Stefan Czarniecki viste stor dristighed ved at lade hestene svømme gennem det iskolde vand over en strækning på 300-400 meter.

A.P. Hansen har flere ideer til, hvordan et kunstværk i vandet kan supplere den mindeplade, som for tre år siden blev sat op ved Verdens Ende for at fortælle om krigshandlingen, som den danske Kong Frederik III anmodede om.

Sønderborg LokalTV kan ses af alle, som er medlem af den overordnede antenneforening. Det drejer sig om 13.516 husstande i Sønderborg, Broager, Egernsund, Dybbøl, Nybøl, Vester Sottrup, Hørup/Høruphav og Guderup. Udsendelsen med A. P. Hansen og Inge Adriansen kan ses kl. 15, 17, 19, 21 og 23 hver aften i næste uge.

Relevant information

http://www.sonderborgkommune.dk/


Pressekontakt


Firma

Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg, Danmark

  88 72 50 18

http://www.sonderborgkommune.dk/

Modtag nyheder fra Sønderborg Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater