13/12-11
-
Pressemeddelelse
Hjemmehjælpsmodtagere i Distrikt Fjord kan nu vælge mellem kommunal og privat leverandør
Borgere i Distrikt Fjord, som er visiteret til hjemmehjælp, kan fra årsskiftet selv vælge, om de vil have personlig pleje og praktisk hjælp udført af kommunens hjemmepleje eller af Danske Diakonhjem.
- Det er første gang, at ældre kan vælge en privat hjemmehjælp til personlig pleje. Der har i mange år været mulighed for at vælge privat leverandør til praktisk hjælp i hele kommunen, og indtil nu er det kun borgerne i Rinkenæs, der har haft privat leverandør til personlig pleje. Nu kan knap 600 borgere i distrikt Fjord frit vælge om, de ønsker at en kommunal eller privat leverandør skal levere hjemmehjælpen. Andre kommuner har op til flere private leverandører af personlig hjælp og i løbet af 2012 forventer vi, at flere private melder sig på banen, så fritvalgs-tilbuddet kommer til at gælde i hele Sønderborg Kommune, oplyser formanden for Seniorudvalget, Anita Kjøng-Rasmussen.
Det er Danske Diakonhjem, som i mange år har drevet Dalsmark Plejehjem, som fra årsskiftet er godkendt som fritvalgsleverandør og dermed kan yde personlig pleje og praktisk hjælp til de borgere i Rinkenæs, som har brug for hjemmehjælp.
Direktøren for Danske Diakonhjem, Emil Tang glæder sig over at samarbejdet er udvidet, så alle borgere i Distrikt Fjord også kan tilbydes hjemmehjælp fra Danske Diakonhjem. - I starten af det nye år vil de borgerne i Fjord modtage et brev fra kommunen, hvor de orienteres nærmere om valgmuligheden og i brevet vil der også være materiale fra Danske Diakonhjem, så borgeren kan se, hvad vi lægger vægt på i, når vi leverer hjemmehjælp hos borgerne.
Borgere, som kan vælge frit, får brev om tilbuddet først i januar og skal først da give besked om deres valg.
Relevant information
http://www.sonderborgkommune.dk/