Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/01-12   -   Pressemeddelelse

Kommunens ansatte holder livet i gang

Førstehjælp: Hvert år dør mere end 3500 danskere af hjertestop. Livgivende førstehjælp holder gang i livet til ambulancen når frem. Brand & Redning i Sønderborg Kommune tilbyder førstehjælpskurser til kommunens medarbejdere.

Uddannelsesleder ved Brand & Redning Ulrick Christiansen fortæller:

- Kommunens ca. 7000 medarbejdere har dagligt en kæmpe kontaktflade til rigtig mange borgere på f.eks. skoler, institutioner, plejecentre, i svømmehaller og borgerservice. Brand & Redning vil gerne være med til at styrke sikkerheden i kommunen og skabe tryghed for både medarbejdere og borgere. Det gør vi blandt andet ved at udbrede kendskabet til førstehjælp.

Ønsket er, at en forholdsmæssig stor procentdel af kommunens medarbejdere lærer livgivende førstehjælp indenfor de kommende år. 16 medarbejdere på Jobcenter Sønderborg har i januar måned gennemført et kursus i førstehjælp.

- I forbindelse med sikkerhedsarbejdet blev vi opmærksomme på, at vi kun havde én medarbejder i huset med et aktivt førstehjælpscertifikat. Det besluttede vi at rette op på hurtigst muligt. Nu har vi 16 nyuddannede, friske og indsatsklare førstehjælpere til rådighed. Det skulle gøre det mere sikkert for alle at færdes på Jobcenter Sønderborg, fortæller teamleder i jobcenteret Poul Hansen Frank.

Fagkonsulent på Jobcenter Sønderborg Asmus Frederiksen er en af de nyuddannede førstehjælpere.

- Jeg er rigtig glad for muligheden for at få opdateret min førstehjælpsuddannelse, som jeg kan bruge både i forhold til mit arbejde og mit civile liv. Jeg håber selvfølgelig ikke, at jeg kommer ud i en situation, hvor jeg skal bruge det. Men nu er jeg klædt på til det, siger Asmus Frederiksen.

- Indtil videre har vi heldigvis været forskånet for alvorlige hændelser på Jobcenteret, hvor borgere eller ansatte har fået et ildebefindende og har haft brug for livgivende førstehjælp. Med 16 nyuddannede førstehjælpere er vi bedre rustet til at håndtere situationen, hvis der skulle opstå et tilfælde, slutter Poul Hansen Frank.

Relevant information

http://www.sonderborgkommune.dk/


Pressekontakt


Firma

Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg, Danmark

  88 72 50 18

http://www.sonderborgkommune.dk/

Modtag nyheder fra Sønderborg Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater