Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
31/01-12   -   Pressemeddelelse

Adgang til begrænset fiskeri i Mjels Sø

Fiskeri i Mjels Sø er generelt forbudt, men nu har medlemmer af Sportsfiskerforeningen Nordborg fået lov til kaste stængerne - vel at mærke kun to stænger per mand. For der gælder særlige regler for fiskeriet i Mjels Sø. Det er ikke frit for alle at fiske i søen og der kan ikke købes dagkort. I forvejen har elever fra Oksbøl Friskole, Friskolen Østerlund og Nordborg Skole lov til at fiske i søen. Det er Sportsfiskerforening Nordborg, der kommer til at administrere disse regler og udstede skole-fiskekort.

Der må fiskes fra nordsiden imellem de to parkeringspladser. På www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk er det muligt at læse mere om reglerne. For eksempel må elever og sportsfiskere kun tage én gedde med hjem om dagen og to aborrer. Gedder under 60 cm og over 80 cm skal sættes ud igen og aborrerne skal være over 30 cm. Gedder er generelt fredet i april måned.

Det vides ikke hvor mange gedder og aborrer, der er i Mjels Sø. I 2006 udsatte daværende Sønderjyllands Amt, Nordborg Kommune og Sportsfiskerforeningen Nordborg 45.000 gedder og i 2007 udsatte man 5000 gedder og endelig i 2008 blev der udsat 15.000 gedder. Udsætningen er sket for at bidrage til en afbalanceret fiskebestand og for at få en klarvandet sø. Ved udsætning af en rovfisk som gedden, sørger man for at holde bestanden af skidtfisk som skalle og brasen nede. Skidtfiskene æder nemlig de algeædende dafnier. Hvis algevæksten ikke holdes nede, skygger algerne for bundplanterne og nedbrydningen af de mange døde alger skaber iltmangel. Det fjerner først og fremmest de iltkrævende fisk som ørred, sandart, aborre og gedde. Dermed er en ond cirkel i gang. Men man mener nu, at fiskebestanden kan tåle et vist rekreativt fiskeri.

Naturen genskabt
Oprindeligt var Mjels Sø sammen med Bundsø et samlet fjordsystem i forlængelse af Mjels Vig. I slutningen af 1500-tallet opførte Hertug Hans den yngre to dæmninger, der førte til, at den todelte fjord med tiden blev til de to lavvandede ferskvandssøer Mjels Sø og Bundsø. I 1800-tallet blev de to søer afvandet via pumpestationer. I 2005 gik Aage V. Jensens Fonde sammen med det daværende Sønderjyllands Amt, Nordborg Kommune samt Skov- og Naturstyrelsen i gang med et projekt, der førte til, at pumperne blev slukket ved Mjels Sø. Det der efterhånden var blevet til marginal landbrugs jord, er nu et dejligt rekreativt område, der er yngleområde og tilholdssted for mange arter af dyr og planter, som er afhængige af vådområder. Det er af Aage V. Jensens Fonde, der har åbnet for adgangen til begrænset fiskeri i Mjels Sø.

Yderligere oplysninger hos Hans Erik Jensen i naturafdelingen, på tlf. 8872 5494 eller hos fiskeriopsynsmand Egon Feike fra Sportsfiskeriforeningen Nordborg på tlf. 2860 4847.

Relevant information

http://www.sonderborgkommune.dk/


Pressekontakt


Firma

Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg, Danmark

  88 72 50 18

http://www.sonderborgkommune.dk/

Modtag nyheder fra Sønderborg Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater