Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/05-12   -   Pressemeddelelse

Kulturhovedstadskandidater samarbejder for Danmark

Borgmester i Sønderborg, Aase Nyegaard, og kulturrådmand i Aarhus Marc Perera Christensen klippede i dag sammen snoren for de to kulturhovedstads-kandidaters stand på Rådhuspladsen i Paris i anledning af Europadagen. De to politikere benyttede anledning til at bekræfte et fremadrettet samarbejde uafhængigt af, hvilken af de to byer der til august bliver udnævnt til Europæisk Kulturhovedstad.

Aarhus og Sønderborg samarbejder i disse dage om at vise Danmark og de to byer frem for de flere end to millioner franskmænd, der besøger den historiske plads foran Paris´ rådhus. De to danske byer er i byernes by for at præsentere deres konkurrerende bud på at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017, hvor det er Danmarks opgave. Men uanset hvilken der i august tildelt titlen, vil de to byer samarbejde tæt om opgaven.

- Aarhus og Sønderborg har lavet to meget forskellige bud. Begge byer har lagt et stort arbejde i processen, og det er vigtigt, at det bedste fra begge projekter lever videre, uanset hvem der løber med titlen. Det er en national forpligtigelse at stille med en værdig kulturhovedstad, der viser det bedste, Danmark har at byde på. Det vil vi samarbejde om, så vi kan gøre alle danskere stolte, siger kulturrådmand i Aarhus, Marc Perera Christensen, og borgmester i Sønderborg Aase Nyegaard.

De to byers fælles stand under Faites L´Europe er den absolut mest besøgte på hele rådhuspladsen i Paris, og interessen for dansk kultur er enorm.

- Den store interesse viser potentialet i de to kulturhovedstadsprojekter. Det er med til at markedsføre hele Danmark. Det skal folketingspolitikerne huske, når de skal vise deres opbakning til den danske kulturhovedstad. Danmark har utrolig meget at tilbyde i Europa, og i 2017 har vi en enestående mulighed for at vise det, lyder det samstemmende fra de to politikere.

Sønderborg og Aarhus afleverer deres kulturhovedstadsansøgninger til Kulturministeren den 15. juni, mens en international jury den 24. august afgør, hvilken by der løber med titlen.

Relevant information

http://www.sonderborgkommune.dk/


Pressekontakt


Firma

Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg, Danmark

  88 72 50 18

http://www.sonderborgkommune.dk/

Modtag nyheder fra Sønderborg Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater