Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/05-12   -   Pressemeddelelse

Mere sundhed og trivsel i boligområderne

Sønderborg Kommune og Sønderborg Andelsboligforening ønsker at fortsætte arbejdet med at fremme sundheden og trivslen for de borgere, der er bosat i fem almene boligafdelinger i Sønderborg. Der er derfor udarbejdet en ansøgning til Landsbyggefonden, der i foråret blev forhåndsgodkendt i fonden.

På mødet tirsdag den 8. maj godkendte Sundhedsudvalget den endelige ansøgning, der nu sendes til Landsbyggefonden. Med en bevilling fra fonden vil det være muligt at forlænge det samarbejde, der igennem de seneste fire år har været mellem boligorganisationen og kommunen om en boligsocial helhedsplan. Med afsæt i lokale beboerundersøgelser og kommunernes årsstatistikker er der dokumenteret en målbar positiv forandring igennem de seneste år, hvor samarbejdet har eksisteret. Der er dog stadig behov for en fortsætte indsatsen for at mindske den sociale ulighed.

- Det er en klar politisk prioritering at fortsætte arbejdet med at mindske den sociale ulighed i boligområderne. Det er det lange seje træk, der giver resultater på sigt, og det vil vi prioritere, siger borgmester Aase Nyegaard.

Parterne ansøger Landsbyggefonden om 9.5 millioner kr., der skal sikre at Sønderborg Andelsboligforening og Sønderborg Kommune i fællesskab kan samarbejde omkring en boligsocial helhedsplan frem til medio 2016. Det er landets almene boligorganisationer der i samarbejde med den respektive kommune kan søge Landsbyggefonden om støtte til sociale helhedsplan. "Som boligorganisation kan vi sammen med kommunen, det lokale beboerdemokrati og beboerne samarbejde om et aktivt socialt liv i boligafdelingerne. Med helhedsplanen ønsker vi bl.a. at styrke det gode naboskab og samtidig skabe et større samspil med lokalområdet for den enkelte afdeling" siger Jimmy Povlsen, direktør for Sønderborg Andelsboligforening.

Jesper Rosanes, formand for Sundhedsudvalget, er begejstret for det tværgående samarbejde:

- Det er afgørende, at vi spiller sammen og at alle løfter en del af opgaven. Helhedsplanen er netop et eksempel på strategien i den nye sundhedspolitik. Her er samspillet netop nøglen til at opnå en øget sundhed. Med helhedsplanen har vi beskrevet, hvad vi vil opnå og, hvordan vi i fællesskab skaber en langsigtet, bæredygtig og helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger, sektorer og frivillige. På den måde vil vi fremme sundheden og trivslen hos borgerne i boligafdelingerne.

Inden ansøgningen sendes af sted behandles den af byrådet i maj, hvorefter Landsbyggefonden forventer at skulle bruge 14 dage til sagsbehandling. Såfremt midlerne bliver bevilget, vil den boligsociale helhedsplan kunne videreføres fra juli 2012 og frem til juni 2016. At samspillet går på tværs og at helhedsplanen er helhedsorienteret kan bl.a. ses af de mange forskellige tiltag, f.eks. sociale ejendomsfunktionærer, kulturelle aktiviteter i lokalområdet, NetCafé på Biblioteket, beboerrådgiver, tiltag der fremmer fysisk aktivitet, en større forebyggende indsats målrettet forældre og en indsats for demokratisk engagement.

Relevant information

http://www.sonderborgkommune.dk/


Pressekontakt


Firma

Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg, Danmark

  88 72 50 18

http://www.sonderborgkommune.dk/

Modtag nyheder fra Sønderborg Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater