Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/05-12   -   Pressemeddelelse

Kom til multikulturel fest ved byfesten i Sønderborg

Byfesten i Sønderborg nærmer sig, og som altid er der lagt op til at brag af en fest. Kjærs Tivoli er igen klar med forlystelser til alle legesyge uanset alder, der er kræmmermarked, amatørmusikfestival og meget andet godt. Og mon ikke mange kvinder i Sønderborg ser verdens største damefrokost lørdag aften i det store dansetelt, som byfestens ultimative klimaks. Det kunne nu også være det multikulturelle arrangement, der igen i år bliver en del af byfesten.

Byfesten har i år allieret sig med Sønderborg2017, der vil være til stede på pladsen og i optoget gennem byen om torsdagen. Frivillige hjælpere uddeler 2017-balloner, flyers og foldere. Kultur- og Erhvervsudvalget og 2017-sekretariatet i Sønderborg Kommune har sponsoreret det multikulturelle arrangement, som et flot indslag i byfesten. Det vil kunne ses både ved optoget og ved en stor multikulturel happening i det store dansetelt om torsdagen.

Sheriffo Danjo fra Multikultur Team Sønderborg er glad for at det multikulturelle arrangement lige som sidste år bliver en del af byfesten.

- Vi knokler for at strikke et flot program sammen, og vi er glade for at Sønderborg Kommune støtter op om det multikulturelle indslag i byfesten. Satsningen på at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017 handler i høj grad om det grænseoverskridende kulturmøde, og at vi skal være åbne overfor andre kulturer end vores egen. Og det er helt oplagt at lade byfesten i Sønderborg være rammen om det kulturmøde. Her mødes en traditionsrig byfestkultur i Sønderborg med de mange etniske minoriteter, der lever i Sønderborg, og det er en rigtig god anledning til en snak eller en svingom. Jeg vil gerne opfordre alle, der har lyst, til at kigge indenfor i det store dansetelt om torsdagen. Her er der rig mulighed for at opleve glade, festklædte sønderborgere, der folder sig ud med dans og musik, siger Sheriffo Danjo.

Yderligere oplysninger hos Multikultur Team Sønderborg ved Sheriffo Danjo på tlf. 2811 6147 eller Smitha Bhatt på tlf. 4019 1591.

Relevant information

http://www.sonderborgkommune.dk/


Pressekontakt


Firma

Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg, Danmark

  88 72 50 18

http://www.sonderborgkommune.dk/

Modtag nyheder fra Sønderborg Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire