Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/04-11   -   Pressemeddelelse

Isbryderne er gået på sommerferie

I lørdags mærkede danskerne for alvor forårets komme, da der blev målt op mod 20 grader enkelte steder i landet. Men i søværnet kom foråret i torsdags, hvor isbryderne gik på sommerferie.

Søværnets isbrydere ligger ikke længere på varsel, men selvom de heller ikke i år kom i aktion, betyder det ikke, at istjenesten har kunnet holde fri. I vinteren 2010 - 2011 blev der nemlig ydet assistance til skibsfarten i 194 tilfælde i alt.

De områder, hvor skibsfarten nød godt af istjenestens assistance, var i Limfjorden, Smålandsfarvandet, Isefjord samt farvandet ved Randers- og Mariager-fjorde. I Limfjorden modtog skibsfarten assistance fra bugserbåden STEVNS i i alt 97 tilfælde fra 1. december frem til 16. marts. I Smålandsfarvandet blev det til 38 assistancer, mens de øvrige assistancer blev ydet i farvandet uden for Randers- og Mariager-fjorde.

Foruden STEVNS beskæftigede istjenesten i løbet af vinteren yderligere syv bugserbåde i kortere eller længere perioder til assistance for skibsfarten.
Antallet af gange, istjenesten har ydet assistance til skibsfarten, er dog ikke et billede af den samlede indsats i de danske farvande. Flere havne har nemlig selv ydet assistance med egne ressourcer uden behov for hjælp fra istjenesten.

Relevant information

http://www.forsvaret.dk/SOK


Pressekontakt


Firma

Søværnets Operative Kommando
Postboks 1483
8220 Brabrand, Danmark

  89 43 30 20

http://www.forsvaret.dk/SOK

Modtag nyheder fra Søværnets Operative Kommando på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater