Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/06-11   -   Pressemeddelelse

S-61 helikopterne er blevet solgt

Forsvarets Materieltjeneste har nu fået solgt de syv gamle redningshelikoptere af typen Sikorsky S-61, og køberne afhenter snarest muligt de solgte helikoptere og de medfølgende reservedels- og tilbehørspakker på Flyvestation Karup.

Kilde: Forsvarets Materieltjeneste
Det er en omfattende proces at sælge militære helikoptere, men det er nu lykkedes Forsvarets Materieltjeneste (FMT) at få solgt de gamle redningshelikoptere af typen Sikorsky S-61 Sea King.

S-61 er nu afløst af helikoptertypen EH-101 Merlin, som varetager de opgaver de gamle redningshelikoptere klarede i årtierne efter 1965, hvor de blev leveret til det danske forsvar.

I alt er der solgt syv styk S-61 helikoptere og de medfølgende reservedels- og tilbehørspakker. Den samlede salgspris er godt 40 mio. kr., og den gode salgspris skyldes især den gode vedligeholdelsesstand. Den oprindelige anskaffelsespris i 1965 var knap USD 690.000 pr. helikopter.

Solgt til tre forskellige købere
Salget af S-61'erne har af hensyn til markedsmulighederne været en prioriteret proces. Den relative gode pris er opnået ved, at helikopterne, tilbehøret og reservedelene er blevet solgt hver for sig i en lang række pakker. Forsvarets Materieltjeneste har i salgets sidste fase fået juridisk bistand fra Kammeradvokaten.

Alle tre købere er fra USA, idet Electronic Manufacturers Associated Inc. og Clayton International Inc. har købt en del af reservedelene, mens alle syv helikoptere og en række reservedels- og tilbehørspakker er købt af Helicopter Support Inc., der ejes af Sikorsky Aircraft Inc.

Hvis alt går efter planen vil de danske S-61 helikoptere være renoveret, opgraderet og videresolgt til US State Department med henblik på civil flyvning i Irak inden årsskiftet. Dette kan alt sammen kun lade sig gøre på grund af den gode vedligeholdelsesstand.

Vigtigt arbejde inden salget er afsluttet
Selvom kontrakterne er underskrevet, så har de syv S-61'ere endnu ikke forladt dansk jord. Forsvarets Materieltjeneste skal nu i samarbejde med Helicopter Wing Karup have klargjort og udskilt enkeltpakkerne, så køberne kan afhente dem på Flyvestation Karup efter at de nødvendige eksport- og importtilladelser er indhentet.

Relevant information

http://www.forsvaret.dk/SOK


Pressekontakt


Firma

Søværnets Operative Kommando
Postboks 1483
8220 Brabrand, Danmark

  89 43 30 20

http://www.forsvaret.dk/SOK

Modtag nyheder fra Søværnets Operative Kommando på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater