Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/12-12   -   Pressemeddelelse

MoveeBox går live

Altimens Netflix og YouBio slås, med HBO på vej, melder en ny spiller sig ind i kampen - en dansk spiller med nordiske ambitioner. MoveeBox kan købes på MoveeBox.dk fra i dag, torsdag d. 6. december 2012, til levering indenfor en uge.

Indtil nu, var det ikke just fordi, at slagmarken om danskernes tv-gunst savnede aktører. Den amerikanske streaming-tjeneste, Netflix, kom på banen for godt en måned siden, og i går fulgte så YouSees modtræk, i form af en kampagne for YouBio. Serie-giganten HBO har for længst meldt sin ankomst, og Viaplay fra Viasat har længe bejlet til danskerne. Alle kendte spillere - og nu stiller en ukendt, dansk-ejet, aktør sig op. Navnet er Scanavo A/S, der er blandt verdens største producenter af DVD- og Blu-Ray covers. Nu vil man imidlertid ikke levere omslag, men indhold - og det sker med produktet MoveeBox™. Og selv om navnet giver mindelser om maskinen, man for år tilbage lejede sammen med sine videofilm, så er der tale om en streamingtjeneste i lighed med konkurrenterne.

"MoveeBox™ er et dansk udviklet produkt med det bedste indhold fra Norden til Hollywood. Således vil der allerede fra introduktionen være flere tusinde film og serier med danske undertekster eller dansk sprog - og der kommer mange flere til over de kommende måneder! "Vores ambition er at blive familiens foretrukne hjemmebiograf med film til alle aldre. Vores vinkel på dette forretningsområde er, at vi kender filmindustrien indefra og vi tror på, at vi her igennem kan opbygge en tjeneste, der bliver mere attraktiv for den danske familie end det teleselskaberne og de multinationale selskaber tilbyder," siger Niels Parsner, der er Salgsdirektør for MoveeBox™ forretningen.

MoveeBox™ er en box til streaming. Den købes på selskabets website www.MoveeBox.dk, og er desuden på vej ud i landets store elektronikkæder. Herefter kan man købe sig til video on demand på to måder: Leje af film enkeltvis og om kort tid, abonnement på månedsplan.

"Vi vil satse på kvalitet i indhold, service og funktionalitet - og vi lægger op til konkurrencedygtige priser, uden at være discount. Vi vurderer, at udvalget af film vil blive afgørende for kundernes valg af streaming-leverandør, og med vores positionering som familiens foretrukne valg, kommer vi til at udfylde det hul, som f.eks. Nintendo WII fyldte, dengang alle troede, at Playstation ikke kunne røres på sin position," fortsætter Niels Parsner.

MoveeBox™ går ud i hele Norden, med premiere i Danmark efterfulgt af Norge. Kort efter følger Sverige og Finland.

Scanavo A/S er en dansk, privatejet virksomhed som har eksisteret i 25 år og som har udviklet sig og vokset år efter år. Scanavo er blandt de førende i verden indenfor media & gift packaging. Scanavos produkter sælges igennem egne kontorer i Europa, Asien og Nord Amerika, til verdens førende Entertainment og medie udbydere - og i stigende grad til Leisure Entertainment Markedet.

Relevant information

http://www.moveebox.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Scanavo A/S
Roskildevej 328
2630 Taastrup, Danmark

  +45 43 31 00 57
  +45 60 43 01 22

http://www.scanavo.dk

Modtag nyheder fra Scanavo A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire