Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/10-11   -   Pressemeddelelse

Stum anmelderdarling fra Cannes får dansk premiere til foråret

Den sensationelle stumfilm og anmelderdarling "The Artist" får premiere i de danske biografer til foråret.

Scanbox Entartainment har købt de danske rettigheder til en af de mest omtalte og overraskende film på dette års Cannes Film Festival.

"The Artist" er intet mindre end en nyproduceret sort/hvid stumfilm. Filmen handler om filmstjernen, George Valentin, der i sidste del af 1920'ernes Hollywood frygter for sin gloværdige karriere efter talefilmens indtog i biograferne. Han møder den unge danser, Peppy Miller, der drømmer om det store gennembrud og sød musik og liflige dansetrin opstår mellem de to.

Den franske skuespiller, Jean Dujardin, der spiller George Valentin, modtog prisen for bedste mandlige skuespiller i Cannes, hvor filmen også konkurrerede om De gyldne palmer.

Flere danske filmredaktører skrev med stor begejstring om "The Artist" fra Cannes:

"The Artist" er virkelig en film, der demonstrerer, hvor meget man kan med lyd og billeder. Den står på skuldrene af en masse mestre fra filmhistorien, men er samtidig virkelig helt sin egen. Den er fantastisk iscenesat og har en vidunderlig rytme i fortællingen." Christian Monggaard, Information.

"Singin' In The Rain", "Sunset Boulevard" og hele det stumme kor fra Murnau til Chaplin og von Stroheim spiller med i kulisserne i denne fantastisk charmerende overskudshandling, der bør give stumfilmen en kort og heftig opblomstring i biograferne." Kim Skotte, Politiken.

Allerede nu spås "The Artist" store chancer for en Oscar-nominering som bedste udenlandske film. En af USA's mest troværdige Oscar-eksperter, Scott Feinberg, vurderer filmens potentiale med følgende ord: "Det faktum, at instruktøren (Michel Hazanavicius) ikke blot har lavet en stumfilm men en fantastisk en af slagsen og oven i købet 82 år efter talefilmens fødsel, er simpelthen en præstation uden sidestykke, der vil blive hyldet af en stor del af Oscar-akademiet."

Relevant information

http://www.scanbox.com/


Pressekontakt


Firma

Scanbox Entertainment
Vermundsgade 40A, 4.sal
2100 København Ø, Danmark

  39 15 79 95
  29 99 70 53

http://www.scanbox.com/

Modtag nyheder fra Scanbox Entertainment på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire