Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/10-11   -   Pressemeddelelse

Flere villaer lejes ud

Villaer fylder mere og mere i udlejningsbilledet hos Scandia Housing, der har været formidler på det danske boligmarked siden 1993, og som i dag er førende inden for midlertidig udlejning af eksklusive boliger.

Scandia Housing har lavet en analyse over fordelingen af lejeboliger mellem lejligheder og villaer i perioden 2005 til og med de tre første kvartaler af 2011. I 2005 udgjorde villaer 16% af firmaets portefølje, hvor villaer nu i 2011 er helt oppe på 35%. Andelen af villaer til leje har været stigende i den opgjorte periode 2005-2011, hvor Scandia Housing har stået for formidling af flere end 5000 lejemål med vægten lagt på boliger i og omkring de største byer København og Aarhus. 35% i andel til villaer er rekord.

"Udviklingen viser, at alle på boligmarkedet nu bruger udlejning som en løsning, når de har behov for selv at være mobile på grund af nye erhvervsmuligheder, eller fordi familier får brug for mere plads," siger administrerende direktør, CEO Peter Høyer, Scandia Housing.

"Det pres, som ejerboligmarkedet har været ude i de seneste år, har ændret boligejernes holdning og adfærd. Ændringen gælder både købere og sælgere. Hvis det er svært at komme af med en ejerbolig ved salg, er den bedste løsning kun sjældent at blive boende. Samtidig er det heller ikke attraktivt at blive boende et sted, hvis man har brug for mere plads, men ikke tør købe på grund af usikkerheden. Derfor stiger markedet for midlertidig udlejning af ejerlejligheder og villaer totalt set, og villaandelen er altså nu hos os helt oppe på en tredjedel," siger Peter Høyer.

Scandia Housing-direktøren forventer, at den nuværende fordeling mellem lejligheder og villaer vil være stabil, indtil der kommer gang i den økonomiske vækst og forbrugertilliden til fremtiden. "Så vil der igen komme gang i salget af både ejerlejligheder og villaer," siger Peter Høyer, Scandia Housing.

Relevant information

http://www.scandiahousing.com


Pressekontakt


Firma

Scandia Housing
Indiakaj 1
2100 København Ø, Danmark

  33 93 11 81
  24 96 21 95

http://www.scandiahousing.com

Modtag nyheder fra Scandia Housing på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater