Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/08-09   -   Pressemeddelelse

Scandic bevarer stærk position på et hårdt marked

Resultat for perioden januar − juni 2009

· Indtægterne beløb sig til 318,0 (383,2) mEUR. For sammenlignelige hoteller samt ved uændrede valutakurser faldt indtægterne med 12 %.
· For sammenlignelige hoteller samt ved uændrede valutakurser faldt indtægterne pr. tilgængeligt værelse (RevPAR) med 12 %.
· Driftsoverskuddet (EBITDA) beløb sig til 23,2 (55,8) mEUR, hvilket svarer til en nettofortjeneste på 7,3 (14,6)%.
· I løbet af året er der åbnet fire nye hoteller med sammenlagt 518 værelser, og der er ydermere indledt to nye hotelprojekter med sammenlagt 491 værelser.

Frank Fiskers, Scandics koncernchef og administrerende direktør, kommenterer resultatet for perioden januar − juni 2009:

"” Den globale økonomiske krise har haft en dramatisk indvirkning på virksomhedernes rejseaktivitet, og 2009 har været et af de svageste år nogensinde for hotelbranchen. Scandic har på dette hårde marked bevaret sin stærke markedsposition og vores forretningsmodel, geografiske spredning og kundesammensætning har bidraget til, at vi har klaret konjunkturnedgangen bedre end markedet som helhed. Scandics positionering i mellemklassesegmentet, stærke varemærke og kraftfulde loyalitetsprogram har bidraget til, at vi på de fleste af vores markeder har erobret markedsandele.

"” Scandic initierede allerede i efteråret 2008 et omkostningsbesparelsesprogram, da vi så, hvordan markedet begyndte at svækkes. Besparelsesprogrammet, som forventes at give en samlet effekt for 2009 på 32 mEUR, er nu fuldt implementeret, og vi har dermed kunnet kompensere for dele af indtægtsnedgangen i 2009.

"” Scandics bæredygtighedsarbejde fortsætter med fuld kraft. Scandic vandt Grand Travel Awards-prisen i kategorien "Årets miljøinitiativ" for arbejdet med som den første større hotelkæde at udskifte flaskevand med vand af egen tapning på samtlige hoteller. I 2009 noterer vi en stigning i energi- og vandforbruget pr. gæsteovernatning sammenlignet med foregående år, hvilket forklares af den lavere belægning.

"” Vores ekspansionsplaner ligger fast, og vi vurderer løbende interessante projekter for at styrke Scandic på vores nordiske hjemmemarkeder og etablere en tilstedeværelse på det europæiske marked. I løbet af året har vi overtaget to hoteller i København, hvilket styrker vores position på denne vigtige destination markant. Derudover har Scandic overtaget driften af to hoteller i Sverige. Vi har nu 11 nye hoteller i pipelinen med 2.844 værelser, som åbner i løbet af 2010-2011.

"” Markedet er fortsat vanskeligt at bedømme. Der er tegn på, at konjunkturnedgangen afmatter, og at økonomien er begyndt at stabilisere sig, omend på et lavt niveau. Hotelmarkedet begynder at vise tegn på, at belægningsnedgangen har stabiliseret sig, mens værelsespriserne fortsat er under pres. Den gennemførte omkostningstilpasning, kombineret med satsninger på at styrke Scandics koncept og hotelportefølje, ruster os godt til de nuværende udfordringer på markedet samt til at udnytte de muligheder, som kommer når markedet vender, siger Frank Fiskers, der er koncernchef og administrerende direktør hos Scandic.

Hvis du ønsker yderligere information, kan du kontakte:
Frank Fiskers, koncernchef og administrerende direktør, Scandic, tlf.: +46 709 73 52 03
Gunilla Rudebjer, finansdirektør, Scandic, tlf.: +46 709 73 51 64

Relevant information

http://www.scandichotels.dk



Pressekontakt


Firma

Scandic
Nansensgade 19, 7.
1365 København V., Danmark

  33 48 04 61
  23 68 04 61

http://www.scandichotels.dk

Modtag nyheder fra Scandic på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire