Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/12-09   -   Pressemeddelelse

Scandic slukker lyset og serverer klimavenlig suppe til deltagere i lanterneoptog

På onsdag den 16. december går hundredvis af børn og unge med lanterner gennem Københavns gader som en stemingsfuld optakt til Earth Hour Copenhagen, hvor alle opfordres til at slukke lyset i en time. Undervejs vil de blive budt på varm suppe fra Scandics klimavenlige menu.

Tycho Brahe Planetariet i København danner ramme for det store lanterneoptog, som kl. 18 bevæger sig fra Planetariet og gennem Tivoli for at ende på Rådhuspladsen, hvor startskuddet til Earth Hour Copenhagen lyder kl. 19. Undervejs passerer optoget forbi Scandic Copenhagen, hvor en skål dampende varm suppe venter de mange børn og unge, som deltager i optoget på vegne af hele verdens børn.

I tråd med ambitiøse klimamål
"Vi er rigtigt glade for at kunne vise vores støtte til både Earth Hour Copenhagen og til lanterneoptoget, fordi det sender et stærkt og rigtigt signal til verdens ledere om at handle nu. Samtidig ligger det i tråd med vores ambitiøse indsats på miljø- og klimaområdet at bakke op om initiativet, som vi nu bedst kan ved at slukke lyset og invitere inden for til klimavenlig suppe", siger Scandic Danmarks adm. direktør Jens Mathiesen.
Scandic har netop lanceret en innovativ klimamenu, som får fast plads på menukortet i restauranterne på Scandics hoteller i fremtiden. Klimamenuen er en del af Scandics langsigtede bæredygtighedsstrategi og ambition om at blive CO2-neutral i 2025. Læs mere på scandichotels.dk
Alle 8 Scandic-hoteller i København støtter Earth Hour og slukker blandt andet lyset, hvor det er sikkerhedsmæssigt ansvarlig dvs. bla. i lobby-områderne, receptionen og restauranterne. Samtidig opfordrer Scandic alle sine gæster til også at slukke lyset og få en hyggelig aften i stearinlysets skær ud af det. På Scandic Palace Hotel vil der endda være direkte udsigt til selve Earth Hour-eventet på Rådhuspladsen.

Læs mere om lanterneoptoget og Earth Hour Copenhagen på
www.wwf.dk/earthhour

Om Earth Hour Copenhagen
Under Earth Hour Copenhagen slukker København lyset mellem kl. 19-20 for at sende et budskab til verdens ledere om, at København bakker op om en ambitiøs klimaaftale. Det er WWF Verdensnaturfonden og TrygFonden, der står bag den store klimakampagne.

Relevant information

http://www.scandichotels.dk


Pressekontakt


Firma

Scandic
Nansensgade 19, 7.
1365 København V., Danmark

  33 48 04 61
  23 68 04 61

http://www.scandichotels.dk

Modtag nyheder fra Scandic på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire