Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/08-11   -   Pressemeddelelse

Scandic Palace Hotel indgår samarbejde med international hotelgruppe

Scandic vil styrke den internationale markedsføring af Scandic Palace Hotel på Rådhuspladsen i København. Derfor indgår hotellet pr. 1. september 2011 et nyt samarbejde med den internationale hotelgruppe, Preferred Hotel Group, der skal udbrede det internationale kendskab til hotellet og give adgang til et større og mere internationalt kundesegment. Driften af hotellet vil forblive uændret med Scandic ved roret, og hotellet vil fremover blive markedsført som Palace Hotel under Summit Hotels & Resorts brandet.

Scandic overtog Palace Hotel i 2009, og siden har hotellet oplevet en positiv udvikling med flere overnatninger, øget mødeaktivitet og øget indtjening. Nu tager Scandic næste skridt for at indfri hotellets internationale potentiale og indgår pr. 1. september 2011 et samarbejde med den internationalt anerkendte hotelgruppe, Preferred Hotel Group.

"Vi har et ønske om at udvikle det internationale potentiale, som Palace utvivlsomt har. Aftalen med Preferred Hotel Group, som har flere end 800 hoteller i 70 lande betyder, at vi får en ny international spiller ind på det danske marked med et veludviklet salgs- og marketingapparat, som vi kan drage nytte af. Rent forretningsmæssigt skal det resultere i, at vi får solgt flere overnatninger til et større og mere internationalt kundesegment," siger Jens Mathiesen, adm. direktør, Scandic Danmark.

En global partner kan tiltrække turister til København
Samarbejdet med Preferred Hotel Group betyder ikke blot mere forretning for Scandic. Det vil samtidig medvirke til en øget tilstrømning af internationale rejsende, der ønsker at være tæt på Københavns mange attraktioner, butikker og underholdningstilbud. Og hos Preferred Hotel Group har man store forventninger til samarbejdet:

"Vi er i Preferred Hotel Group glade for at have indgået dette vigtige samarbejde med Scandic som en del af vores strategiske planer om en øget ekspansion.

Vi glæder os til at markedsføre København og Palace Hotel over for vores internationale kunder, under brandet Summit Hotels & Resorts. Vi har indgået samarbejdet med Scandic, fordi vi ser et stort potentiale i Palace Hotel. Hotellet har en lang historie på det københavnske hotelmarked og en beliggenhed og en indretning, der lever op til vores høje internationale standarder. Og samtidig har Palace Hotel et tydeligt præg af det danske, som vores internationale forretnings- og fritidskunder vil elske", siger Jack Geddes, Executive Director, Corporate Development, Preferred Hotel Group.

Hotellet fortsætter under navnet "Palace Hotel", og Scandic vil fortsat eje og stå for driften af hotellet. Palace Hotel bliver desuden det første hotel i Norden, som kommer under Preferred Hotel Groups paraply.

Fakta om Preferred Hotel Group™

- Preferred Hotel Group repræsenterer mere end 800 individuelle første klasses hoteller og luksus lejligheder i over 70 lande via seks forskellige brands: Preferred Hotels® & Resorts, Preferred Boutique™, Summit Hotels & Resorts™, Sterling Hotels™, Historic Hotels of America® og Preferred Residences™. Som familieejet selskab, etableret i 1968, tilbyder Preferred Hotel Group individuelle hoteller tilgang til det internationale ferie og forretningsmarkedet og tilbyder deres partnere en omfattende række løsninger, som inkluderer globalt salg, marketing, distribution, teknologi og kvalitetsgaranti. Partner-hoteller har således adgang til over en million aktive rejseforbrugere gennem et globalt gæsteloyalitetsprogram, "I prefer", samt øgede muligheder for eksponering overfor et værdifuldt nichemarked gennem "Preferred golf". Besøg os på www.PreferredHotelGroup.com for yderligere information.

- Virksomheden har hovedkontorer i Chicago og London.

- Palace Hotel bliver virksomhedens første samarbejdspartner i Skandinavien.

- Preferred Hotel Group har 32 salgskontorer og mere end 55 sælgere på verdensplan.

- Preferred Hotel Group samarbejder med 17 flyselskaber.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte:
Jens Mathiesen, adm. direktør Scandic Danmark, tlf. 33 48 04 50
Pia Jakobsen, hoteldirektør, Scandic Palace Hotel, tlf. 23 68 04 78

Relevant information

http://www.scandichotels.dk


Pressekontakt


Firma

Scandic
Nansensgade 19, 7.
1365 København V., Danmark

  33 48 04 61
  23 68 04 61

http://www.scandichotels.dk

Modtag nyheder fra Scandic på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire