Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/03-11   -   Pressemeddelelse

Scandinavian Tobacco Group A/S gennemfører købet af Lane, Limited, og styrker dermed sin position på det amerikanske marked og sin position som førende på verdensplan

Efter godkendelse fra de amerikanske konkurrencemyndigheder har Scandinavian Tobacco Group A/S gennemført købet af Lane, Limited, Inc. fra Reynolds American Inc. for USD 205 millioner pr. 1. marts 2011.

Den 14. januar 2011 blev det offentliggjort at Scandinavian Tobacco Group A/S
(STG) havde underskrevet en købsaftale med Reynolds American Inc. om overtagelse af Lane, Limited, Inc. (Lane). Med købet, som nu er gennemført, har STG styrket
sin position som verdens førende inden for pibetobak og opnået en førende position på det amerikanske marked for rulletobak.

Ved købet af Lane får STG en estimeret årlig omsætning på ca. EUR 800 mio. samt et salg på mere end 2,5 mia. cigarer, 2.175 tons pibetobak, 3.170 tons rulletobak og 450 mio. "little cigars". STG beskæftiger på verdensplan ca. 10.000 medarbejdere.

"Vi er meget tilfredse med at have gennemført købet. Med Lane kan STG etablere en salgsstyrke i dagligvarehandlen i USA, og det giver os mulighed for ikke kun at udbygge Lane forretningen men også for at styrke vores produkter inden for cigarer, pibetobak og rulletobak. Derudover ser vi et stort potentiale for Captain Black "little cigars" og pibetobak på adskillige markeder uden for USA," udtaler Anders Colding Friis, adm. dir. i Scandinavian Tobacco Group.

Relevant information

http://www.st-group.com/


Pressekontakt


Firma

Scandinavian Tobacco Group A/S
Sydmarken 42
DK - 2860 Søborg, Danmark

  41 28 44 46

http://www.st-group.com/

Modtag nyheder fra Scandinavian Tobacco Group A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater