Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/02-11   -   Pressemeddelelse

Stærk vækst for Scandlines baltiske trafik

Rederiet Scandlines kan notere sig en massiv stigning i trafikken på sine ruter til Baltikum. De nyeste opgørelser viser, at fragtvolumenerne steg med 59,7 procent i 2010 sammenlignet med året før, mens antallet af passagerer steg med 48,5 procent i samme periode. I alt transporterede Scandlines 54.000 fragtenheder og 69.000 passagerer på ruterne Travemünde-Ventspils, Travemünde-Liepaja og Nynäshavn-Ventspils i 2010.

Efter finanskrisen peger alle tegn hos Scandlines nu igen på vækst. "De yderst positive tal i fragt- og passagertrafikken for 2010 viser, at efterspørgslen i den baltiske trafik er stærkt tiltagende. I 2011 forventer vi en yderligere tilvækst på 30 procent i passagertrafikken og 15 procent på fragtområdet. For at imødekomme den øgede efterspørgsel indsatte vi i januar 2011 det nye skib M/S Scottish Viking på ruten mellem Nynäshavn og Ventspils. Hun øger fragtkapaciteten med over 30 procent og mangedobler passagerkapaciteten", udtaler Gerald Lefold, Line Manager for Scandlines' baltiske ruter.

Scandlines har siden 2005 haft en færgetjeneste til Ventspils. Siden dengang har rederiet transporteret cirka 280.000 fragtenheder og 360.000 passagerer på ruterne til den lettiske havneby. I 2010 udvidede rederiet sit rutenetværk i Baltikum gennem overfarten fra Travemünde til Liepaja.

PRESSEKONTAKT:

EHRENBERG Kommunikation
Allan Sørensen
PR- & kommunikationsrådgiver
Tel.: 51 888 270
www.ehrenberg-kommunikation.com

Scandlines
Susanne Brigitte Kock
Head of Corporate Communications
Tel.: +49 4371 505391
www.scandlines.dk

Scandlines blev grundlagt i 1998 og er et af Europas største rederier. Scandlines' kerneforretning består af befordring af personer og varer i trekantsområdet mellem Danmark, Tyskland og Sverige samt til de baltiske lande og Finland. Scandlines transporterer årligt 16 millioner passagerer, 3,7 millioner personbiler samt mere end 1 million lastbiler og trailere med det hovedmål at yde en effektiv, pålidelig og konkurrencedygtig transportservice.

Relevant information

http://www.scandlines.dk


Pressekontakt


Firma

Scandlines Danmark A/S
Havneholmen 29, 6.sal
1561 København V, Danmark

  +49 4371 505391

http://www.scandlines.dk

Modtag nyheder fra Scandlines Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater