Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/04-10   -   Pressemeddelelse

Schenker A/S og Sailing Aarhus i tæt samarbejde om international sejlsportevent

For 3. år i træk indgår Schenker A/S og Sailing Aarhus et tæt samarbejde omkring håndtering af logistikopgaver i forbindelse med internationale kapsejladsevents i Århus

Schenker A/S er officiel logistikpartner ved 505 World Championship 2010, der til sommer afvikles i Kaløvig ved Århus. Opgaven vil bestå i at yde logistikrådgivning, vejledning og naturligvis transportydelser til de mange internationale sejlere, der forventes at deltage fra europæiske og oversøiske lande som Sydafrika, Australien samt USA's øst- og vestkyst.

Samarbejdet med Sailing Aarhus er opstået, efter at Schenker A/S i 2008 stod for den hidtil største logistikopgave nogensinde ved en sejlsportsevent i Danmark, da ikke mindre end 220 fabriksnye joller og surfboards skulle fragtes til Århus - og tilbage igen - i forbindelse med ISAF Youth Sailing World Championship. Sidste år varetog Schenker A/S håndteringen af alle logistikopgaver under Danish Open, en afdeling af World Match Racing Tour 2009, da den professionelle matchrace-elite var på besøg i Marselisborg Havn.

"Vi er meget glade for endnu engang at kunne arbejde sammen med Schenker A/S", udtaler Sailing Aarhus' direktør, Thomas Capitani, og fortsætter: "Det er en kompliceret og delikat sag at fragte en sejljolle rundt om den halve jordklode, og elitesejlerne, der kommer til Danmark for at kæmpe om verdensmestertitlen, forventer, at deres både kommer frem til Danmark i samme stand, som da de blev sat i containeren derhjemme - og ikke mindst det samme, når båden skal tilbage igen".

"DB Schenker er en professionel, erfaren og global partner, der formår at yde en dør til dør-løsning for vore gæster samt sikre, at bådene ankommer hurtigt og præcist. Det er et væsentligt succeskriterium for sejlernes deltagelse ved VM her i Århus og derfor også et væsentligt succeskriterium for os som arrangører. Med DB Schenker som partner kan vi trygt glemme alt om logistikopgaven og koncentrere os om at organisere selve eventen", afslutter Thomas Capitani.

Poul Skovgaard, marketingchef hos Schenker A/S, udtaler: "Vi er stolte over at blive valgt som partner for endnu en verdensomspændende sejlsportsbegivenhed. Vor dedikerede organisation DB SCHENKERsportsevents består af medarbejdere verden over med mangeårig erfaring fra store sportsbegivenheder - med de Olympiske Lege som kronen på værket. Samarbejdet med Sailing Aarhus er dét, som på nudansk hedder en "win/win-situation", hvor vi i fællesskab sikrer professionel afvikling af endnu en stor international sportsbegivenhed på dansk grund."

Information
Mere end 100 besætninger fra fem verdensdele forventes at deltage i 505 World Championship 2010. Der sejles fra Kaløvig Bådelaug den 25. juli-5. august 2010, og stævnet arrangeres af Sailing Aarhus i tæt samarbejde med Sport Aarhus Event og Sport Event Denmark.

Du kan læse mere på www.505worlds2010.com

Relevant information

http://www.dbschenker.com/dk


Pressekontakt


Firma

Schenker A/S
Helseholmen 31-39
2650 Hvidovre, Danmark

  36 86 95 56

http://www.logistics.dbschenker.dk

Modtag nyheder fra Schenker A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire