Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/01-12   -   Pressemeddelelse

HR-området styrkes hos Schenker A/S

Det bliver Maria Petræus, der fra 17. januar 2012 tager bolden op som Schenker A/S' nye HR-chef

Maria får til opgave at udforme og udfylde den nyoprettede stilling som HR-chef i DB Schenker Logistics' danske selskab med godt 300 ansatte. Valget faldt på Maria på grund af hendes perfekte mix af uddannelse og erfaringer.

De sidste 7 år har Maria Petræus arbejdet intensivt med HR-området, og hun kommer fra en stilling som HR- og kommunikationschef i en international logistikvirksomhed. Derfor kender hun rigtig godt transportbranchen og de udfordringer, der er i den.

Marias uddannelsesmæssige baggrund er en HD i organisation og ledelse samt adskillige kurser og certificeringer inden for HR-området. Desuden har Maria Petræus studeret både almen, skriftlig og mundtlig retorik. Hun vil derfor kunne inspirere og motivere Schenker A/S' medarbejdere og bidrage til at opfylde selskabets ambition om at være Danmarks bedste transportorganisation at arbejde for.

Som HR-chef vil Maria skulle koncentrere sig om personaleudvikling, herunder uddannelser, struktur og arbejdsmiljø. Desuden vil hun stå for nyansættelser - Schenker A/S vokser også i 2012 og har bl.a. behov for mange nye elever.

Maria Petræus er 39 år, har 3 børn og bor i Hvidovre.

###

Med en årlig omsætning på EUR 18,9 milliarder, 91.000 ansatte og over 2.000 kontorer i hele verden er DB Schenker én af verdens førende udbydere af integrerede logistikydelser. I eget regi tilbyder vi landtransport, luft- og søfragt samt omfattende logistikløsninger og global styring af vore kunders logistikflow. Schenker A/S er en del af DB Schenker, Deutsche Bahns transport- og logistikdivision.

Schenker A/S i Danmark har en årlig omsætning på EUR 175 millioner og 300 medarbejdere fordelt på vore kontorer og terminaler i København, Aalborg, Aarhus, Kolding og Odense. ###

Relevant information

http://www.dbschenker.com/dk


Pressekontakt


Firma

Schenker A/S
Helseholmen 31-39
2650 Hvidovre, Danmark

  36 86 95 56

http://www.logistics.dbschenker.dk

Modtag nyheder fra Schenker A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater