Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/03-12   -   Pressemeddelelse

DB Schenker Logistics samler sine serviceydelser til drikkevareindustrien

DB SCHENKERbeverages er en ny og omfattende specialservice til handel og industri - fra én og samme udbyder.

DB Schenker sammenlægger sine branchespecifikke søfragtløsninger, som er tilpasset kravene fra drikkevareindustrien - alt fra alkoholfrie drikke samt almindelig og mousserende vin til spiritus - under det nye produktnavn DB SCHENKERbeverages. Med navneændringen imødekommer specialisterne hos DB Schenker branchens kundeønsker.

"Det nye produktnavn er en simpel nødvendighed. Både importører og vinproducenter samt detailhandlere og producenter af alkoholfrie drikke og spiritus af høj kvalitet har gennem lang tid haft tillid til vor store erfaring i distribution af deres fine produkter", forklarede Diederick de Vroet, chef for DB Schenker Logistics' globale søfragtaktiviteter og ansvarlig for dette tilbud i forbindelse med ProWine-messen i Düsseldorf. "Vort servicetilbud, som er tilpasset kravene til følsomt gods i flydende form, har nu i mange år gjort os til en eftertragtet samarbejdspartner inden for drikkevareindustrien." DB Schenker er ansvarlig for logistikken af mere end 40 millioner flasker vin alene til det tyske marked.

Producenter, detailhandlere og importører af spiritus, vin, øl, vand samt alkoholfrie drikke og modedrikke drager nytte af DB Schenkers mangeårige erfaring ved import og eksport af deres produkter. For at sikre, at drikkevarer fra hele verden når den endelige forbruger, kræves der skræddersyede løsninger i eget regi. "Vi har et tæt globalt netværk af lokationer med branchekyndige medarbejdere, der taler det lokale modersmål samt har den nødvendige logistik-knowhow", understreger de Vroet. "Vi tilbyder hele paletten af serviceydelser i eget regi, står for midlertidig oplagring i produktions- eller bestemmelseslandet samt temperaturfølsomme transporter til lands, til vands og i luften - og klarer alle fortoldnings- og forsikringsformaliteter."

Produktet introduceres nu også i Danmark, som Ib Pallesen, direktør for DB Schenkers danske luft- og søfragtaktiviteter, forklarer: "Den nye specialservice er et unikt og omfattende tilbud, som er et oplagt supplement til vore eksisterende produkter, og som passer perfekt til den danske drikkevareindustri."

Vinkunder har også fordel af serviceydelsen DB SCHENKERsmartbox, hvor containere med indhold af høj værdi følges globalt i realtid. Parametre som temperatur, fugtighed, døralarmer og vibrationer måles af sensorer og sendes sammen med oplysning om den respektive position via GPS, hvilket hjælper med kvalitetssikringen. Særlige logistikcentre, som er orienteret mod drikkevareindustriens specielle behov, anvendes ved midlertidig oplagring og omladning.

Relevant information

http://www.dbschenker.com/dk


Pressekontakt


Firma

Schenker A/S
Helseholmen 31-39
2650 Hvidovre, Danmark

  36 86 95 56

http://www.logistics.dbschenker.dk

Modtag nyheder fra Schenker A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater