Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/07-14   -   Pressemeddelelse

Dansk IT-sikkerhedsvirksomhed ser 51 millioner malware slaver

51 millioner enheder. Så mange virus inficerede IT-enheder kommunikerer hver måned med den danske IT-sikkerhedsvirksomhed Sec4IT's system. Sec4IT har specialiseret sig i avanceret botnet bekæmpelse, og hjælper både danske og internationale virksomheder, med at fjerne ondsindet software fra virksomhedens IT systemer. Test om din virksomhed er blevet ramt!

Via et globalt samarbejde med en række IT-sikkerhedsaktører har Sec4IT's Network Security Operation Center (NSOC) oplysninger fra en række lytteposter, der afdækker malware ramte virksomheder og organisationer.

Danmark er også ramt
Baseret på IP adressernes DNS navne ses der alt fra danske private enheder til kendte globale virksomheder - og heller ikke det offentlige i Danmark går fri, da Sec4IT også finder malware på netværk der drives af staten, regionerne og kommunerne.

Det uønskede software er oftest indenfor kategorien banktyve, hvor den ondsindede kode specifik går efter at manipulere bank oplysninger, opsnappe kreditkort oplysninger samt indsamle brugernavn/password til en række online tjenester herunder Facebook og Hotmail.

Teknisk direktør Mikael Vingaard fra Sec4IT forklarer:

"Samlet set viser vores data fra juni måned alene, at der bag mere end 29.000 unikke danske IP adresser er enheder (PC, tablet eller smartphone) inficeret med malware, der som slaver forsøger at sende f.eks. følsomme data ud på nettet."


Et tal der forhåbentlig vil falde kraftigt i fremtiden.

Sec4IT arbejder på at kontakte alle ramte virksomheder. Mikael Vingaard uddyber "Selv med opdaterede antivirus er det svært at gardere sig mod nye former for ondsindet kode. Vi får alarmer, når skaden er sket, men det er klart, at med de enorme data mængder vi har, er det vanskeligt at nå ud til alle."

I stedet tilbyder SEC4IT i hele juli måned danske virksomheder og offentlige institutioner et online malware check, hvor Sec4IT gratis undersøger om organisationen har kommunikeret med Sec4IT system.

De eneste forudsætninger for testen er, at IP-adresserne tilhører virksomheden, og at kontaktpersonen arbejder med virksomhedens IT-sikkerhed.

Læs mere om Sec4IT's IT-sikkerheds initiativ på havewemet.sec4it.dk og se om din virksomhed er ramt af malware.

Pressekontakt

Mikael Vingaard
Teknisk Chef
  +45 31 79 60 80

Firma

Sec4IT ApS
Selsmosevej 2
2630 Tåstrup, Danmark

  70 22 99 69
  31 79 60 80

http://www.sec4it.dk

Modtag nyheder fra Sec4IT ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater