27/09-10
-
Pressemeddelelse
Åbent hus er vejen til et nyt job
1200 ledige seniorer søger nyt arbejde. Selv efter en lang karriere vil de fleste af dem fortsat gerne både bidrage til samfundet og holde sig selv erhvervsaktive i et nyt job. Og en genvej til begge dele er et medlemskab af Senior Erhverv. Derfor holder Senior Erhverv Åbent Hus i Køge og Roskilde den 7. oktober, for at informere aktive seniorer om fordelene ved et medlemskab. Her begynder vejen til et nyt job.
I region Østsjælland er der omkring 1200 ledige seniorer over 50 år. De fleste af dem er aktivt jobsøgende, og ønsker at fortsætte deres arbejdsliv. Men det kan være svært på egen hånd at holde motivation og jobsøgning i højeste gear, og mange har måske vanskeligt ved at se mulighederne. Men der er hjælp at hente: En af de gode måder er et medlemskab af Senior Erhverv, som dels udfører aktiv jobformidling og dels hjælper medlemmerne med selvaktivering og meningsfyldt, erhvervs relateret samvær med ligesindede. Senior Erhverv holder Åbent Hus over hele landet den 7. oktober, hvor vi gerne ser mange ledige seniorer 50+ til en uforpligtende samtale om vores fælles muligheder. I Køge og Roskilde foregår det kl. 12.00-15.00 i henholdsvis Teaterbygningen, Bag haverne 1, 4600 Køge, og hos firma BHJ Karriereudvikling, Havnevej 1, 4000 Roskilde.
Se mere på www.seniorerhvervdanmark.dk
Hvis du er en virksomhed med behov for ny arbejdskraft er du naturligvis også velkommen. Vi har omkring 1600 medlemmer i mange brancher, og de er alle omstillingsparate, fleksible og motiverede. Og vores jobformidling er GRATIS!
Senior Erhverv er en landsdækkende forening med 22 afdelinger, og er støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Vi skaffer arbejdskraft til danske virksomheder.
Relevant information
http://www.senior-erhverv.dk