Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/09-11   -   Pressemeddelelse

Her virker pengene!

AKF har lavet er undersøgelse, der dokumenterer, at det offentlige har spildt 9,4 milliarder på at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde. »Det har ikke alene været virkningsløst. Man har faktisk formået at skubbe de ledige endnu længere væk fra arbejdsmarkedet«, siger direktør i AKF Mette Wier.

Det har ikke virket
800.000 danskere - eller næsten hver fjerde i den arbejdsdygtige alder - er i dag ude af arbejdsmarkedet af den ene eller anden grund. Og det på trods af, at det danske samfund hvert år bruger et astronomisk milliardbeløb på at løse problemet: 26,8 milliarder i 2009 ifølge en opgørelse fra den internationale økonomiske samarbejdsorganisation OECD.

Det er penge, der går til administration, fleksjobtilskud, udgifter til revalidering og løntilskud til ledige. Det dækker med andre ord ikke over selve overførselsindkomsterne som kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension. Men indsatsen har ikke virket. Det kommer tilsyneladende helt bag på politikerne, som i den raserende valgkamp ikke ofrer problemet mange ord. Måske har de som de eneste ikke hørt alle de groteske historier om pseudo aktivering, jobtræningskurser, hvor man lærer at være en fugl, eller de mange overflødige kurser som afholdes af 'anden aktør'.

Men her virker det!
Der er dog et enkelt sted hvor den offentlige indsats virker. For 6 mio kr. satspuljemidler årligt sikrer Arbejdsmarkedsstyrelsen via det landsdækkende netværk Senior Erhverv et stort antal seniorer 50+ et nyt arbejde. Således blev der i 2010 skaffet nyt job til næsten 700 ledige seniorer. Det svarer til mindre end 10.000,00 kr. pr. ny medarbejder, og kan vist kun betegnes som en succes.

"Succesen skyldes først og fremmest at Senior Erhverv er baseret på selvaktivering, og at det er de ledige seniorer selv der arbejder for sagen" udtaler Frank R. Taarup, formand for Senior Erhverv Sjælland Øst i Køge. "Vi synes nok vi gør et stort stykke arbejde for hinanden, men glæder os hver gang vi må sige farvel til et medlem fordi de kommer i job".
Senior Erhverv har 23 afdelinger over hele landet, og har pt. ca. 1700 aktive medlemmer.

Relevant information

http://www.seniorerhvervdanmark.dk


Pressekontakt


Firma

Senior Erhverv Sjælland Øst
Astersvej 23 E
4600 Køge, Danmark

  56 66 35 44
  40 56 67 00

http://www.seniorerhvervdanmark.dk

Modtag nyheder fra Senior Erhverv Sjælland Øst på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater