Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/02-13   -   Pressemeddelelse

Rengøringsbranchen rydder op i egne rækker

Stram intern servicenorm i ServiceBranchens Arbejdsgiverforening, SBA, stiller knivskarpe kvalitetskrav til medlemmernes adfærd og ydelser. Dansk Standard kontrollerer og vejleder, så kravene overholdes

Nogle få rengøringsvirksomheders brug af tvivlsomme underleverandører har de seneste år sat hele branchen i et dårligt lys. Og det har kostet mange virksomheder dyrt i både renommé og omsætning.
Med det afsæt har den førende organisation for danske rengøringsvirksomheder, ServiceBranchens Arbejdsgiverforening, SBA, nu valgt at rydde op i egne rækker.

Servicenorm garanti for høj kvalitet
Det sker med en stramning og udbygning af organisationens såkaldte Servicenorm. Normen stiller knivskarpe kvalitetskrav til de 150 medlemsvirksomheders adfærd og ydelser og - siden årsskiftet - også til brugen af underleverandører.
- Da vi indførte Servicenormen i 2010 var det med et ønske om at højne niveauet i branchen, forklarer bestyrelsesformand i SBA, Finn Vestergaard. Hvert år skærper vi kravene. For at få eller opretholde certificeringen i år skal virksomhederne opfylde nogle meget stramme krav i forhold til brug af underleverandører, forklarer SBA-formanden, der til daglig også er HR-direktør i ISS Facility Services.

Opgør med skandaler
Dermed gør branchen op med det seneste års rengøringsskandaler, hvor bl.a. sort arbejde og brug af illegal arbejdskraft har tegnet billedet i nogle få, grelle tilfælde. For det er en virkelighed, der ligger fjernt fra de fleste medlemmers hverdag, fastslår Finn Vestergaard.
- Vores medlemmer gør alt, hvad de kan, for at levere et godt stykke arbejde. Skandalerne hos de få, rammer alle i branchen. Det er især dét, vi vil afværge med Servicenormen, som er blevet enormt godt modtaget hos medlemmerne, understreger han.
At virksomhederne er godkendt i henhold til Servicenormen ses på et letgenkendeligt logo og et garantibevis, som medlemmerne får udleveret fra SBA. Certificeringen er kundernes sikkerhed for en seriøs og ordentlig samarbejdspartner.

Ekstern kontrol og samarbejde om rene linjer
Men er en intern branchenorm ikke bare at sætte ulven til at vogte får?
- Nej, siger Finn Vestergaard. Vi har allieret os med Dansk Standard, der som ekstern kontrolinstans gennemfører stikprøvekontroller og vejleder virksomhederne, så den høje kvalitet fastholdes.
SBA samarbejder desuden med SKAT om kampagnen Fra sort arbejde til hvid rengøring. Sammen med Udlændingekontrolgruppen ved Københavns Politi kæmper SBA desuden for at finde veje til, hvordan rengøringsvirksomhederne undgår problemer med illegal arbejdskraft og falske identiteter.

Vedhæftet Servicenormens logo og foto af en af SBA-virksomhedernes biler m logo, Dan RenService i Esbjerg plus foto af Finn Vestergaard til frit brug i forbindelse med omtale af Servicenormen.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte formand for SBA's bestyrelse, Finn Vestergaard,
mobil 2170 0430

Relevant information

http://sba.dk/servicenormen


Billeder


Pressekontakt


Firma

ServiceBranchens Arbejdsgiverforening
H.C. Andersens Boulevard 18
1787 København V, Danmark

  +45 33 77 48 32

http://www.sba.dk

Modtag nyheder fra ServiceBranchens Arbejdsgiverforening på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater