Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/03-11   -   Pressemeddelelse

Personløfter hjælper ældre og sparer tid for personalet

Servicestyrelsen har netop afsluttet et projekt, som har vist, at velfærdsteknologi er en god hjælp i hjemmet for ældre borgere. Teknologien betyder også, at personalet bruger mindre tid på plejeopgaven, og at de får et bedre arbejdsmiljø.

Turen fra sengen og videre på toilettet eller i bad, kan være vanskelig for ældre, som ikke selv kan gå. Projekt fra Servicestyrelsen viser, at velfærdsteknologi kan gøre forflytningen lettere for både den ældre og for personalet.

Servicestyrelsen har gennemført projektet i samarbejde med Aarhus, Odense og Slagelse kommuner. I løbet af projektet har de tre kommuner afprøvet, hvordan en personløfter og en bade-/toiletstol kan hjælpe i plejen af ældre.

Resultaterne fra projektet viser, at personløfteren og toiletstolen er en god hjælp for den ældre, og samtidig er det muligt at gå fra to til én medarbejder hos 74 pct. af de borgere, der bliver forflyttet (dvs. 3 ud af 4 borgere bliver forflyttet af én medarbejder).

Socialminister Benedikte Kiær siger:
"Projektet viser, at der er vigtige ressourcer at spare ved at bruge velfærdsteknologi samtidig med, at de ældre borgere oplever, at kvaliteten af den hjælp de får, stadig er den samme. Vi mangler ressourcer i plejesektoren nu, og udfordringen bliver endnu større fremover, derfor er det oplagt at bygge videre på de gode resultater."

Projektet har vist, at hovedparten af medarbejderne har givet udtryk for, at de nye hjælpemidler har medført en "stor forbedring" eller en "forbedring" af det fysiske arbejdsmiljø, den daglige kontakt til borgerne, det daglige samarbejde med kollegaer og for arbejdsglæden.

Det bekræfter social- og sundhedsmedhjælper Jette Høj fra Aarhus Kommune:

"Nu kan borgeren og jeg selv tilrettelægge og klare turen fra sengen og til kørestolen - og omvendt. Vi skal ikke vente på, at en af mine kolleger har tid. Og vi kan bevæge os i vort eget tempo og samtidig snakke hyggeligt sammen. Det er trygt og godt", siger Jette Høj.

Projektet har fået støtte fra ABT-fonden (Fonden for Anvendt Borgernær Teknologi). ABT-fonden blev oprettet i 2008 og vil i årene 2009-2015 medfinansiere velfærdsteknologiske projekter med 3 mia. kr i den offentlige sektor for at frigøre ressurser til borgernær service.

Yderligere oplysninger hos projektleder Kristian Gribskov, Servicestyrelsen på tlf.: 72 42 39 79 el. kgr@servicestyrelsen.dk

Relevant information

http://www.servicestyrelsen.dk


Pressekontakt


Firma

Servicestyrelsen
Edisonsvej 18
5000 Odense C, Danmark

  72 42 37 87
  50 81 09 11

http://www.servicestyrelsen.dk

Modtag nyheder fra Servicestyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater