Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/04-11   -   Pressemeddelelse

Kortlægning af tvangsbehandling af misbrugere

SFI Campbell har foretaget en kortlægning af forskning om brug af tvang i forbindelse med misbrugsbehandling. Kortlægningen har særligt haft fokus på gravide misbrugere og på at afdække viden fra de nordiske lande.

Kortlægningen er baseret på en international systematisk søgning efter studier fra 1990-2010, der handler om tvang i forbindelse med behandling af misbrugere. 70 studier opfyldte søgekriterierne og danner grundlaget for kortlægningen. 45 er fra USA, mens 17 er fra Sverige og 2 fra Norge.

Brug af tvang er kompliceret - og ikke anvendt i Danmark
Der findes ikke undersøgelser fra Danmark, da der i Danmark ikke anvendes tvang i forbindelse med misbrugsbehandling.

Overordnet giver studierne indtryk af, at brugen af tvang er uhyre komplekst, og at en eventuel succes afhænger af mange forskellige faktorer.

Sverige og Norge har erfaringer med tvang
Sverige har en længere tradition for og flere misbrugere i tvangsbehandling end de øvrige nordiske lande. De svenske erfaringer viser blandt andet, at mange forhold skal være til stede og passe sammen for at få et godt resultat ud af en tvangsbehandling, fx en kvalificeret udredning, et struktureret behandlingsindhold og en langsigtet og kvalificeret efterbehandling.

Lignende erfaringer med kompleksitet i behandlingsformen har man fra Norge. Den kræver meget af samarbejdet mellem myndigheder og behandlingssteder. Fx er det svært at sikre ledig akutkapacitet til gravide misbrugere på de rette behandlingssteder.

Kortlægningen er bestilt af Socialministeriet.

Yderligere oplysninger: afdelingsleder Mette Deding, 3348 0885
Udgivelse: Mette Deding (red.): Forskning om tvang i misbrugsbehandling. En kortlægning foretaget af SFI Campbell. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 11:05
Udgivelsesdato: 28. april 2011
Omfang/pris: 110 sider / Rapporten udkommer kun som netpublikation.

Læs resumé :
http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=8091

Download rapport :
http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4599&Action=1&NewsId=2962&PID=9206

Relevant information

http://www.sfi.dk


Pressekontakt


Firma

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11
1052 København K., Danmark

  25 37 36 51
  25 37 36 51

http://www.sfi.dk

Modtag nyheder fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire