Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/10-11   -   Pressemeddelelse

Tidligere anbragte børn klarer sig dårligere

Som 24-årige har tidligere anbragte børn dårligere helbred, lavere uddannelse og er mere kriminelle end børn med samme vilkår, der ikke har været anbragt. Det viser ny SFI-rapport om langtidsvirkningerne af at have været anbragt udenfor hjemmet som barn.

Det har en række negative konsekvenser at være anbragt som barn. SFI-forskere har set på, hvordan unge voksne, der har været anbragt, klarer sig på en række områder sammenlignet med unge, der ligner dem i videst muligt omfang - men som ikke har været anbragt. Det er altid vanskeligt at opnå fuldstændig ens undersøgelses- og kontrolgrupper, og derfor skal resultaterne behandles med forsigtighed.

Lavt uddannelsesniveau
Undersøgelsen viser, at tidligere anbragt unge voksne har højere sandsynlighed for ikke at være i beskæftigelse eller have uddannelse ud over grundskolen. Det ser ud, som om det lave uddannelsesniveau er en effekt af anbringelsen. Tidligere anbragte har desuden større sandsynlighed for at for at få kontanthjælp og førtidspension som 24-årige.

Anbringelse uden for hjemmet påvirker tilsyneladende også helbredet negativt - både fysisk og psykisk. Der er især markant psykisk oversygelighed hos unge voksne, der tidligere har været anbragt.

Hvis man ser på voldsdomme, peger resultaterne på, at anbringelsen kan have en betydning for voldskriminalitet. Der er også større sandsynlighed for at have fået en dom for berigelseskriminalitet som 24-årig.

Nytter anbringelse?
Selvom resultaterne er nedslående, kan man ikke undlade at anbringe børn, der har behov for det.

"Mange børn har så vanskelige opvækstbetingelser, at de har brug for andre omgivelser. Udfordringen må være at skabe bedre anbringelser, der kan imødekomme de helt særlige behov hos børn, man ikke kan forsvare bliver derhjemme," siger programleder Tine Egelund.

Yderligere oplysninger: Programleder Tine Egelund, 3348 0821, ph.d.-studerende Rikke Fuglsang Olsen, 3369 7721

Relevant information

http://www.sfi.dk


Pressekontakt


Firma

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11
1052 København K., Danmark

  25 37 36 51
  25 37 36 51

http://www.sfi.dk

Modtag nyheder fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire